fredag, oktober 17, 2008

9 + 0

Ja det var i går, men jeg nåede ikke at få skrevet.

Ved ikke om jeg gentager mig selv, men endnu en uge er gået, og jeg synes selv det er dejligt at have lidt løbende status.

Jeg har været meget sulten i denne uge, men synes at det har været aftagende de sidste 2 dage. Min vægt er gået ½ kg op, og jeg synes at min mave buler en smule ud. Det er jo lidt svært at vurdere, når man har lidt mave i forvejen :-) Jeg har valgt at trappe mit indtag af salt/salmiak lakrids ned, da jeg døjer med hård mave. Synes nu heller ikke min trang til at spise salt er helt så stor som tidligere.

Har ikke så mange spændinger i kroppen længere, og brys.terne er heller ikke så ømme længere, til gengæld synes jeg at de er blevet størrer.

Jeg er stadigvæk træt og har det bedst når jeg slappe af. Det er nogengang lidt hårdt at være på arbejde, når man bare sidder og tænker på sin seng. Men selvom jeg så er træt, så synes jeg til tider at det er svært at falde til ro og falde i søvn. Ligger og roder rundt i sengen, vender og drejer mig, vågner og skal på toilet og tilbage i sengen kæmper jeg så for at falde i søvn igen. Alt det selvom jeg synes jeg er rigtig træt. Hmm... er kroppen allerede ved at forberede på søvnløse nætter også? Den er godtnok klog den krop.

Manden har i tirsdags ringet rundt til hans familie, og fortalt dem om vores lykkelige omstændigheder. Der er jo ingen af dem, der viste noget. Så jeg tror nok at svigermor blev noget skuffet, først over at få beskedden i telefonen, så over at hun ikke havde vist noget og så over at hun ikke var den første der fik det at vide. Jeg gider ikke spilde mine kræfter på at angre over hendes skuffelse. Så jeg håber, jeg er frisk og klar i morgen, for der komme hun og besøger os. Jeg orker ikke ballade, jeg vil bare gerne nyde min graviditet og det at jeg endelig kan gøre manden min til far. Men heldigvis er det ligeså meget manden som det er mig, der skærer af over for hende. Han gider heller ikke hendes ævl. Så det er ligeså meget ham, der har holdt igen med at sige noget til hende. Faktisk så ville han have ventet til vi havde været til NF-scanningen, men jeg var bange for at hun skulle høre det fra andre. Faktisk så havde han først og dagen efter jeg hver en drøm, hvor nogle personer som bare slet ikke har nogen forbindelse med svigermor, pludselig dukkede op til selskab, hvor hun var tilstede for at lykønske os. Så blev han overbevist om, at han vist hellere måtte fortælle hende det.

Og nu ved hun det, og det er jo også dejligt nok. Hun går på efterløn til november, og hun sagde selv at det jo passede perfekt med at når jeg skulle begynde igen, så var hun klar til at passe. Så hun er jo god nok, hun vil bare gerne gøre det hele så godt for os, og planlægge og bestemme hvad vi skal. Det er ikke helt gået op for hende, at vi faktisk kan tænke selv :-)

Manden min er på vej hjem fra Dortmund, han har været på hundeudstilling sammen med vores venner (også manden). De har været på herretur. Og min dreng er blevet Bundessieger. Så lige om lidt kommer vores veninde med mad, og så skal vi hygge os indtil mænnerne kommer hjem.

Ingen kommentarer: