8 + 0

Svæver stadigvæk rundt i en uvirkelig bobel siden i mandags. Det er altså ikke trængt helt ind endnu, at jeg har været så heldig at min nummer er blevet trukket ud, og at jeg er blevet gravid. Det tager altså sin tid at fatte.

Det er ellers ikke fordi, jeg ikke bliver mindet om det dagligt. Mine bry.ster er stadigvæk ømme, mest om natten og om morgenen efter at jeg har været i bad. Jeg har ikke så ofte smerter i maven, men det rumsterer stadigvæk. Jeg har haft kvalme nogle få gange, og det hjælper øjeblikkeligt at tage lidt at spise. Synes at jeg spiser normalt, har dog i den sidste tid indtaget store mængder salt lakrids, helst super piratos. Omkring sidste weekend var det slemt, her skulle jeg helst have posen indenfor rækkevidde, ellers fik jeg det dårligt. Min trang til søde sager er stadigvæk meget lille, hvorimod trangen til salt er meget stor. Så der ryger også lidt chips ned. Ved godt at det ikke er af det sunde, men jeg skal vel også leve? Min vægt er stabil.

Som jeg har skrevet i kommentar til Sechen på hendes sidste indlæg, føles det lidt frustrende, at vi skal klare os selv nu. Har jo været vant til at blive scannet mindst 1 og som regel 2 gange om ugen gennem hele stimuleringsperioden, og jeg blev jo også fulgt tæt gennem min overstimulering. Så det er meget underligt her efter godt 6 uger, ikke at skulle kontroleres mere. Selvfølgelig føles det dejligt at være normal, men jeg kunne nu godt tænke mig at blive kontroleret, der er jo lang tid til NF-scanning. Lægen sagde godt nok til os, at hvis der blev noget så var vi meget velkomne til at ringe, så skulle de nok tage os ind. Men det at jeg bare gerne vil scannes fordi jeg bare gerne vil se det lille riskorn igen, er jo nok ikke grund nok.

Jeg har fået tid til 1. graviditetsundersøgelse hos min læge, eller dvs. ikke hos hende jeg plejer men hos en ny kvindelig læge. Kunne ikke få tid hos mig egen, de afsætter åbenbart 45 min til den undersøgelse og hun havde ikke flere tider i næste uge og så havde hun ferie i en uge. Tror det er ok, det mente sekretæren i hvert fald. Så tirsdag den 21. skal jeg afsted. Tror at manden min tager med, så kan han jo også høre hvad der bliver sagt.

Lægen på sygehuset sagde at min egen læge skulle bestille tid til NF-scanning, så den har jeg af gode grunde ikke fået endnu. Men det bliver vel omkring begyndelsen af november.

Svigermor ved stadigvæk ikke noget endnu. Manden min mener at vi skal vente til efter NF-scanningen, men mon det holder så længe. De sidste par gange har hun syntes at jeg så bleg og træt ud. Tjaa...det kunne jeg da ikke forstå, føler mig da frisk. Men det bliver da lidt vildt at skulle fortælle det, for hun ved slet ikke noget om dette forsøg, så det bliver jo som ved en hver anden "normal" graviditet, hvor man overrasker hele familien. Det er vel også ok at få den oplevelse, efter at vi i flere år bare har været samtaleemne i hele familien. Det var derfor vi stoppede med at fortælle svigermor noget, det blev simpelthen for meget, at hun synes hun skulle fortælle til alle og enhver om vores problemer med at få børn, og fordi hun når det ikke lykkes ikke havde forståelse for at vi var kede af det og ikke havde den store lyst til at være sociale med små babyer. Men vi må jo nok hellere snart bekende overfor hende, ellers gætter hun det bare selv. Hun er jo ikke børnesygeplejeske for ingenting.

Og tak for alle Jeres søde kommentarer i mit sidste indlæg. Jeg er glad for at kende sådan nogle som Jer!