I dag fik jeg endeligt taget mig sammen til at tage en snak med min chef. Min nye chef, som jeg har fået her den 1. oktober. Han er vældig flink og meget personalemindet. Men jeg var alligevel lidt nervøs for at skulle fortælle ham, at jeg er gravid. Ja alle de spekulationer over små ting. Men han var da glad på mine vegne og sagde tillykke. Jeg fortalte lidt om vores historie, og om at vi var endt med behandling. Og så var det min tur til at falde lidt ned af stolen, for så siger han, at det var hans kone og han også, da de ville have børn. Han har en søn på 15 år. Så han kendte godt til op- og nedture i det cirkus. Så vi fik os en lang snak om skuffelser og frustrationer under behandling, og om hvor stort det at få et barn det var og hvor meget tid man bare bruger på det.
Må sige at det var dejligt endeligt at få ham det fortalt, og han forstod godt at jeg havde ventet lidt. Og det er overvældende med den opbakning og forståelse han gav.
I går fik vi massage, det var dejligt. Jeg følte virkeligt, at jeg trængte. Havde hele sidste uge haft ondt i den ene side af ryggen. Hun forklarede, at det var mine ledbånd, som er ved at give sig, så de er klar til min voksende mave. Det var dejligt at få det afdramatiseret. Hun sagde at hvis smerterne var meget stærke og pludseligt opstået, så skulle jeg reagere. Men hvis de kommer langsomt og er udholdelige, så er det nogen som er ok. Og der sker jo meget med kroppen i denne periode.
Jeg mærker da stadigvæk murren i maven, især sidst på dagen. Det hjælper meget at ligge lidt ned og slappe helt af.
Lørdag var vi på hundeudstilling, og selvom jeg synes jeg sad meget ned, var jeg alligevel meget træt da vi kom hjem. Søndag var vi til frokost hos mine forældre. Så søndag aften var der dømt sofa. I går var jeg også meget træt, kunne næsten ikke holde mig vågen de sidste timer på arbejde, og jeg sov 2 timer da jeg kom hjem. Resten af aftenen foregik på sofaen. Jeg begynder at acceptere at sådan er det, men det kræver da lige lidt tilvænning at jeg bare nogle dage klapper fuldstændigt sammen når jeg kommer hjem fra arbejde. Tror også at manden er ved at fatte, at alt husligt (rengøring og madlavning) er hans opgave. Selvfølgelig kan jeg da nogle gange godt gøre noget, men som udgangspunkt skal han sørge for det hele.
Om en uge skal vi til 1. lægeundersøgelse. Det bliver da lidt spændende, ved godt at det er en masse papir, der skal udfyldes. Men jeg synes også at min graviditet bliver mere virkelig og officiel.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar