11 + 0

Endnu en milepæl er nået - jeg går i dag ind i 12. uge. Det er stort og stadigvæk ufatteligt. Tænk at vores nummer blev udtrukket i lotteriet, vi er de heldige.

Har indimellem lidt spændinger i maven, men ellers er det kun trætheden, der plager mig. Min appetit er normaliseret igen, og behovet for salte ting er også normal. Dog føler jeg stadigvæk ikke den store trang til søde sager.

Jeg prøver at spise sundt og varieret, men motionen halter stadigvæk lidt. Synes det er svært at overtale sig selv til at komme afsted, når det er mørkt, koldt og regnfuldt udenfor.

Min vægt er stadigvæk stabil, i dag var den 700 g over startvægten. Jeg håber på at kunne holde en moderat vægtøgning. Jeg synes ikke at min mave er vokset så meget, men lidt må der da ske, for det er nu mest behageligt at have ventebukser på.

At være nået så langt giver også mere ro til at tro på at det er virkeligt denne gang. Jeg er gravid, og vi skal være forældre til maj. Det var hvad vi håbede på da vi begyndte på dette forsøg, men vi sagde hele tiden til hinanden at nu måtte vi ikke blive for skuffede, hvis det skulle glippe endnu engang. Jeg er glad for at det lykkedes, for jeg havde det sådan lidt at jeg snart ikke orkede det her game mere. Det er jo ikke for små børn at være i behandling. Men heldigvis ser det jo ret lovende ud for os. Og hvis vi skulle få lysten og overskudet, har vi 2 strå i fryseren.

Men nu tager vi lige en ting ad gangen, og næste milepæl bliver mandag den 10/11, hvor vi skal til NF-scanning. Og selvfølgelig ser vi med stor spænding frem til maj næste år, hvor vores lille riskorn vil se dagens lys!