Tænk engang det er 4 uger siden udtagning, det føles som flere år siden, og det er det jo egentligt også. Jeg har været igennem nogle rigtigt hårde uger, som heldigvis endte med en positiv graviditetstest. Den er vi selvfølgelig meget glade for, men begejstringen er meget afdæmpet og vi er meget forsigtige. Vi tager 1 dag ad gangen, og glædes ved at jo længere vi kommer, jo størrer chance er der for at vi kan nå frem til en positiv scanning. Den er der nu kun 1 uge og 4 dage til. Jeg tør slet ikke læse tilbage i min blog, for at se hvornår det er gået galt de andre gange. Jeg vil kun se fremad, og tror på at det denne gang vil lykkes for os.
Jeg synes at jeg er meget træt, så når jeg kommer hjem fra arbejde tager jeg mig en lur. Om aftenen er der afslapning på sofaen og så tidligt i seng. Jeg sover fint om natten, er nogle gange oppe for at tisse, men det er ikke hver nat.
Jeg spiser stadigvæk ikke så meget ad gangen, men til gengæld kan jeg spise hele tiden. Hvis jeg bliver sulten og ikke lige spiser noget med det samme, får jeg meget ondt i maven. Der er ikke noget, som jeg ikke kan lide for tiden. Er begyndt at kunne spise surt mad igen, synes også at min trang til salte ting er stor, men de søde sager har jeg ikke lyst til.
Mine ligamentsmerter er aftagende, de er der stadigvæk, men ikke helt så meget som før. Nu synes jeg det er mere som om jeg har en luftboble i maven, der "ruller" rundt derinde.
Jeg tror at min overstimulering er overstået, med alle de kilo jeg har tabt mig og det at jeg nu kan bevæge mig og bukke mig forover uden smerter. Jeg kan stadigvæk ikke passe mine bukser, selvom jeg har tabt mig, så min mave må stadig være oppustet, eller også er jeg bare gået direkte til at være gravid med mave på.
Jeg er næsten på fuldtid på arbejdet, jeg synes at det går ok. Passer på ikke at stresse afsted, det hjælper også at jeg er ved at være med igen med mine opgaver. Så har jeg overskud til at tage nogle flere pauser.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Pyha LOK - med dine oplevelser er det jo ikke så mærkeligt, at det er en forsigtig lykke du går rundt i. Ikke fordi der er større grund til det, men fordi de dårlige minder jo hænger ved. Ville ønske jeg kunne fremskynde scanningen der kan berolige dig! Ville også gerne skrive noget opmuntrende og trøstende, men det eneste der falder mig in, er også det der indirekte gør dig utryg: DU ER GRAVID. Du skal være MOR! Håber at mit sort-på-hvidt-islæt kan gøre det endnu mere virkeligt.
Det er så forbandet stort det her... det må man godt få lidt kolde fødder over indimellem. Håber dog også du kan svælge i lykkerus engang imellem :)
Kh. Ønske
Det lyder altså bare rigtig RIGTIGT det hele. Jeg havde det på fuldstændig samme måde med maden. Og spis endelig, man får det førs dårligt hvis man prøver at lade være...
Kh Solsikke
Send en kommentar