20 dage efter oplægning

Har været til ny blodprøve og ny kontrol i dag. Vi skulle ind til den kvindelige læge, som vi ikke er særligt begejstrede for. Men det måtte jo komme, nu har vi undgået hende i så lang tid. Så vi nåede lige at kigge på hinanden og tænke åh nej, inden vi gik ind.

Iflg. lægen så ser mine tal fine ud nu, de er kommet ned i normalen, så det er ikke helt galt, når jeg selv synes at jeg har det bedre. Min vægt er også tilbage til før udtagningen. Har også fået taget nyt hcg - 550. Og det skulle også være fint. Synes stadigvæk det lyder lidt lavt, men lidt har vel også ret. Og som i mandags må vi jo acceptere det, når dem der har forstand siger at det er godt.

Jeg kom til at sige til lægen, at jeg havde været lidt på arbejde. Så så hun noget stram ud, hun ville lige gøre mig opmærksom på, at jeg altså stadigvæk ikke var helt rask, og at jeg måtte love hende at slappe af og tænke på mig selv. Da hun hørte at jeg sad på kontor, så hun en lille smule formildet ud. Men jeg føler at jeg har det godt, og jeg vil jo også gerne holde mig selv lidt i gang. Nå, det får hun nu altså ikke helt lov til at bestemme.

Hun synes ikke at jeg behøver at komme til kontrol mere, men de vil gerne lige høre fra mig i næste uge, så sygeplejesken ringer til mig onsdag morgen for at få en status.

Jeg synes jeg har lidt "rumsteren" i maven, men ikke hele tiden, sådan lidt nogle niv og jag. I går aftes var jeg træt i benene, som om jeg havde stået op en hel dag. Mine br.yst.er føles tunge og er ømme, og når jeg har været i bad sviger det rundt om vorten. Sygeplejesken spurgte til om jeg havde kvalme, men det har jeg ikke - endnu. Men det behøver man jo heller ikke få. Jeg synes heller ikke, at jeg er blevet mere sulten, men jeg er meget tørstig, men det skyldes min overstimulering. Jeg synes om eftermiddagen og om aftenen at jeg bliver "træt" i maven, så der ligger jeg mest på sofaen og lader mig servicere af manden.

I morgen er det så 3 uger siden oplægning, og det er nu jeg begynder at blive nervøs. Men jeg siger hele tiden til mig selv, at denne gang lykkes det, denne gang er så meget anderledes end de andre gange. Alt det her med overstimuleringen har jeg jo ikke prøvet før, og det har da alt andet lige betydet, at jeg har slappet meget mere af og taget det meget roligt siden udtagning. Det har jeg ikke gjort de andre gange. Jeg føler også at jeg i overskud af energi, jeg har ikke tudet og har ikke været hylet ud af den. Har også styr på min underbevisthed, for jeg har ikke nogen vilde drømme om alt muligt mærkeligt. Det havde jeg de andre gange. Så jo, denne gang er helt speciel og meget anderledes. Denne gang lykkes det - BASTA!!!