3 dage efter oplægning

Øøhhnnnmm ja, ved jo ikke helt lige hvor jeg skal begynde, for det føles lidt som om der er gået noget hen over hovedet på mig.

Men altså jeg talte jo med Brædstrup igår, hvor jeg blev beroliget af en sygeplejeske, at jeg var helt normal og at jeg bare skulle tage den med ro noget tid endnu. Det synes jeg lød som en god plan, vil jo gerne snart på benene igen og passe mit arbejde. Og jeg synes jo også det går fremad, omend noget langsomt, så går det i hvert fald ikke tilbage.

Her lidt for middag ringer en sygeplejeske fra sygehuset (der hvor jeg er blevet stimuleret), for at høre hvordan jeg har det. Hun har den helt store checkliste foran sig kan jeg høre, og hun spørger både til vægt, toiletbesøg, konsistens af afførring, åndenød osv. De har åbenbart lige fået min journal fra Brædstrup, og vil så tjekke op på hvordan jeg har det. Det synes jeg da er venligt af dem at bekymre sig lidt for mig. Hun spørger om jeg har mulighed for at komme derned i dag, for så vil de gerne se mig til kontrol. Øøhh, jo men det kan jeg da godt, og hun skal så lige konferere med lægen om, hvornår det passer dem. Imens jeg venter får jeg fat i manden på messenger, skal da lige høre om han kan gå fra arbejde for at tage med. Sygeplejesken i røret igen, de vil gerne se mig kl. 13.

Jeg havde heldigvis været i bad, men jeg skulle da lige have noget andet tøj på end mine velourbukser. Så jeg nåede da at blive lidt svedt over det. Jeg synes, det var fint at de ville se mig. Så kunne vi jo alle få syn for sagen, hvordan står det til inden i mig.

Lægen var også ved at starte et mindre krydsforhør, inden jeg skulle scannes. Blev scannet både den ene og den anden vej. Så jeg var godt smurt ind i gel, der løb ud over det hele. Scanningen viste, at min venstre æggestok er normal igen. Men at den højre, som jo var den, der var størst, stadigvæk var næsten dobbelt så stor som den venstre. Så ikke uden grund, at jeg har det dårligt.

Nede igen begyndte han at snakke om at indlægge mig. Og jeg nåede jo at tænke en masse tanker, om at det havde jeg da ikke den helt store lyst til. Men det var som om, at han diskuterede lidt højlydt med sig selv, og konkluderede at deres senge jo nok ikke var bedre end min egen. Puha nåede lige at blive lidt svedt, synes ellers at jeg havde fået nok sved på panden af, at være oppe på briksen.

Han ville have blodprøve på 4 forskellige ting, som jeg jo ikke fangede hvad var. Og så min vægt, puha, sygeplejesken var så flink fluks at finde en badevægt frem fra skabet. Og så vil han se mig igen på fredag. Og det med at tage på arbejde kunne jeg godt glemme de første dage, faktisk ville han sygemelde mig i 2 uger.

Og sidste salut var at nu skulle vi endeligt ringe til dem, hvis der var nogen som helst forværring af nogen art, eller hvis vi var det mindste i tvivl eller usikker på noget var som det skulle være.

Det var altså noget af en mundfuld at sluge, tror nok jeg har fået det meste med her, men er sikker på, at jeg ikke husker det hele. Godt at manden var med, så har han også hørt hvad der blev sagt.

Har haft ringet til min chef for at sige, at han ikke skulle forvente at se mig i denne uge. Jamen det måtte vi jo tage som det kom. Han tog det meget pænt, ved ikke om han var stresset. Men hvad skal jeg gøre, jeg ville jo allerhelst hvis jeg kunne tage på arbejde. For at sidde herhjemme er altså lidt kedeligt.

Så jeg lige lidt rystet over, at jeg stadigvæk har advarselslampen tændt over mig. Nu troede jeg lige, at det var ved at blive bedre.