tirsdag, september 16, 2008

17 dage efter oplægning

Tusinde tak for alle Jeres kommentarer!! Ja, det er bare helt ubeskriveligt dejligt og en kæmpe lettelse for os.

Vi har været til kontrol i dag. Jeg fortalte, at jeg helt klart har fået det meget bedre, og det synes lægen bare lød positivt. Han ønskede os tillykke med den positive test, og sagde at det var et rigtigt fint tal.

Han så ingen grund til at scanne mig, han kunne jo alligevel ikke se graviditeten endnu. Men jeg skal have taget nye blodprøver igen på fredag morgen, og så komme senere på dagen til kontrol. Her vil der også blive taget en ny hcg, så lægen kan se om det udvikler sig rigtigt. Det synes jeg lyder som en rigtig god ide, at vi lige følger det lidt endnu.

Ellers var det bare en sludder for en sladder. Han snakkede om de prøver jeg fik taget ifb med min indlæggelse, og forklarede lidt om dem. Han mente at min overstimulering godt kunne vare en 14-dages tid endnu. Men han synes helt klart det var positivt, at jeg selv følte at jeg havde det bedre.

Så jeg har bestemt mig for, i samråd med manden min, at jeg vil tage lidt på arbejde i morgen. Nu har jeg ikke været der i rigtig lang tid, og der er ikke nogen, der tager over, så det hele ligger jo til mig. Og jeg er begyndt at spekulere lidt over hvordan det står til, så jeg tror det er sundt nok at komme lidt igang. Nu prøver jeg nogle timer i morgen formiddag, så må vi se hvordan det går. Håber på at jeg kan holde til det, så jeg kan være afsted både onsdag og torsdag. Fredag skal vi jo så til ny kontrol. Og så er det weekend, og forhåbentligt kan jeg så mandag tage lidt flere timer. Tror nu min chef bliver glad for at se mig, også selvom det ikke lige bliver fuldtid med det samme, bare det at jeg kommer håber jeg at han vil sætte pris på.

Men jeg har det helt klart meget bedre, har også tabt 1 kg i forhold til i går. Så jeg tror at væsken er ved at fortage sig. Det er dejligt igen at kunne holde ud at være oppe og bevæge sig lidt rundt. Men jeg skal selvfølgelig stadigvæk tage den med ro, og derfor tager jeg også 1 dag ad gangen mht til mit arbejde.

1 kommentar:

QVINDEN sagde ...

Hej
Hvor er det ubeskriveligt dejligt at kunne ønske tillykke med den længe ventede graviditet. Jeg er umådeligt glad på jeres vegne.
Og så i øvrigt: God bedring med overstimuleringen - det lyder træls. Men godt, at du har det bedre.