Stilledag

Jeg holder stilledag i dag, kan mærke at jeg er meget spændt på i morgen. Og når jeg så begynder at spekulere over hvad jeg er nervøs for kan jeg ikke rigtigt komme op med noget. Det er jo bare en scanning, dem har jeg jo efterhånden været ret mange igennem af, og så en samtale. Jeg skal instrueres i næsespray og vel også hormonsprøjterne. Det er vel ikke noget at være nervøs for. Tror mere at det er det faktum, at nu går vi altså igang. Det er nu det er nu. Jeg står foran en dør, som jeg skal ind af, jeg ved godt lidt om hvordan der ser ud, men ved alligevel ikke helt om jeg kommer lykkelig ud af døren igen. Eller jeg kommer mærket ud.

Var til fætter/kusine fest på manden mins side. Her hvor en fætters kæreste er blevet gravid. Det var rigtig hyggeligt, og det gik egentligt ok med at være i stue med hende. Men hun sagde heller ikke så meget, og der blev slet ikke snakket graviditet. Senere på aftenen sad jeg og talte med min svigerinde om forskellige ting, og hun spørger så til hvordan det går. Og jeg fortæller så at vi skal på sygehuset tirsdag og så skal vi igang. Alle mændene er i køkkenet og vaske op, så vi er bare os tøser (6 stk). Og alle sidder pludselig og høre på hvad jeg fortæller, og ser ret interesserede ud. Jeg kan ikke finde ud af om min svigermor har "sladret", så de alle sammen ved at vi er i behandling. Men det var faktisk dejligt at fortælle om det. Og da jeg så fortalte at jeg selv skulle stikke mig, var der opbakning om at det var da noget skrækkeligt noget, og de kunne godt forstå at jeg ikke selv kunne gøre det. Nu ved de det alle sammen, og det har jeg det faktisk meget rart med. Indtil videre er min erfaring, at når folk ved at vi er behandling slipper vi for alle de dumme bemærkninger.

I morgen holder jeg så fri på min §56. Har fået en tid kl. 11.30. Og så kan jeg altså ikke rigtigt nå at komme på arbejde. Så jeg kan sove lidt længere og hygge mig med hundene i morgen tidlig.