tirsdag, oktober 03, 2006

Knæ vol. 2

Var hos lægen i dag, havde fået tid hos den mandlige læge. I det lægehus jeg er tilknyttet er der 3 læger og en praktikant. 2 damer og 1 mand. Den ene dame er hende jeg bruger mest, den anden dame kun i yderste nødstilfælde, hun er lidt sur og snerpet. Manden er vældig flink, og ham bruger jeg når det er noget med led. Han er meget analyserende og forklarer grundigt hvad han gør og hvorfor.

Så først fortalte jeg lidt om hvordan jeg havde det, og han spurgte intereseret om symptomerne og om jeg havde været ude for noget der kunne have betydning for knæet. Men det synes jeg jo ligesom ikke rigtigt. Hans umiddelbare konklusion var iritation af knæet. Jeg skulle så tage sko og bukser af og sætte mig på hug, det gjorde bare ondt. Så skulle jeg gå frem og tilbage. Han kunne så konstatere at jeg var en smule kalkknæet, og at det måske kunne have indvirkning. Så skulle jeg ligge mig på briksen, og han lavede en masse bøj og vrid med det gode knæ, og bagefter det samme med det ømme knæ. Han fortalte bagefter at han havde testet minidsken, korsbåndet og ledbåndene i knæet. Han synes at korsbåndet gav sig lidt mere i det ømme knæ end det andet. Om jeg havde haft en skade. Nææhh, det har jeg ikke.

Konklusionen blev at jeg skulle træne mine lårmuskler, for hvis de er strammere vil de støtte knæet bedre. Så han gav mig nogle øvelser med hjem, jeg kan lave. Og så vil det være godt for mig at cykle. Man træner åbenbart ikke lårmusklen så meget ved gang og løb. Så han synes jeg skulle gå igang med noget træning og så måtte vi se om ikke hævelsen langsomt ville fortage sig.

Er bare lettet over at jeg ikke skal opereres, synes bare at jeg har nok sygehus indenfor døren...

Ingen kommentarer: