Ja så gik den uge... Den startede lidt hårdt ud mandag morgen, var noget i søvnunderskud efter weekenden. Men synes trods alt den er gået ok. Og nu skinner solen uden for mit vindue, og jeg skal snart hjem.
Har faktisk ikke tænkt så meget på tumberne nede på sygehuset. Har bestemt mig for så vidt muligt ikke at bruge tid og kræfter på dem. Vi har fået den tid og det er desværre en dag manden min ikke kan komme med. Og sådan må det jo så bare være. Jeg har så istedet allieret mig med svigermor, hun vil gerne tage med mig. Og sådan må det jo så bare være.
Synes det er dejligt at hun vil med. Hun interesserer sig meget for vores situation, og jeg tænker at hun måske bedre kan forholde sig til det, når hun har oplevet lidt af det.
I aften skal vi have vores gode venner på besøg til ost og rødvin. Glæder mig rigtigt meget. De er nogle rigtig gode venner, der prøver så godt de kan at sætte sig ind i vores situation. Ikke noget med dumme kommentarer. Vi bor ret tæt på hinanden, men ses desværre ikke så tit som vi gerne ville. Så her efter arbejde skal jeg ned i byen og plyndre vores fantastisk delikatesse butik for dejlig ost og andre lækkerier, og så deres brød det er et kapitel for sig.
I morgen skal jeg til min prinsesse nieces 3 års fødselsdag. Hun ønsker sig My Little Pony og den skal have lyserøde fødder. Men det havde de altså ikke i ToysRus. Så moster har endnu engang købt de pædagoisk korrekte Schleich dyr. 2 følbasser og 1 pony. Mon ikke det vækker begejstring. Og så har jeg været på nettet og printet Peter Plys tegneark ud til hende. Jo jo moster er god nok.
Søndag kommer til at foregå i haven den skal jo gøres vinterklar, og så kunne jeg også godt lige bruge lidt tid på rengøring indvendigt i huset... Ved ikke hvorfor det er en opgave, der altid bliver skubbet...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Ja gud-ske-lov at det er fredag igen. Det lyder som en hyggelig og travl weekend I har foran jer.
Mht hospitalet, så tror jeg at du griber det rigtigt an. Prøv at lade være med at lade det gå dig på. Jeg vil også mene, at de burde være mere flinke og servicemindede, men sådan er det så bare desværre ikke.
I øvrigt så tvivler jeg på at de har noget vigtigt at sige til den første samtale. Formentlig får du en gennemgang af forløbet og forklaret hvordan skemaet skal læses. Derudover får du udleveret kanyler og snakket om at stikke (medmindre du starter med næsespray, så får du nok først "stikkekurset" når du skal i gang med det). Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan det er på "dit" hospital, men jeg synes nu aldrig at de har kunnet sige noget til mig, som jeg ikke vidste i forvejen ved at læse blogs....
Hvis du kommer i tvivl om noget, så har du mit nummer og er MEGET velkommen til at ringe eller skrive!
God weekend, søde!
Knus,
Solsikke
Hej LOK.
Håber at I havde en rigtig hyggelig aften i fredags. Uhmmm... ost og rødvin lyder bare lækkert... Måske fordi jeg er igang med at tabe mig, og ikke rigtig må indtage noget f det... ihvertfald ikke i større mængder ;-)
Godt at du har svigermor til at deltge, når hendes søn nu ikke kan :-)
Hilsner fra Majer
Send en kommentar