Tjaaa.....er bange for at denne måned ender ligesom alle de andre måneder... Jeg har de sidste par dage haft en lille smule farve på papiret, når jeg har været på toilet. Det virker så bekendt, sådan har de sidste mange måneders menstruation startet. Da jeg fortalte det til manden min, var hans reaktion: øv så fik vi heller ikke noget ud af vores sidste chance for at gøre det selv. Måtte så lige forklare ham, at vi altså bliver ved med at få chancer for at gøre det selv. Men jeg må da indrømme som tiden går, tror jeg mindre og mindre på at vi kan gøre det selv.
Men det betyder jo så også at vores opstart på ivf rykker nærmere og nærmere. Ved ikke helt, ville jo allerhelst undgå den behandling. Jeg er på vej ud på ukendt grund og ved ikke helt om jeg kan komme over på den anden side. Og jeg har indimellem svært ved at tro på det. Men jeg klarer jo nok også det, og der er jo mange andre gæve kvinder der har overlevet ivf behandling. Men jeg er altså nervøs for hvordan det bliver, og min største frygt er overstimulering, som jeg jo desværre skulle have størrer risiko for pga min pco.
I går var svigermor på besøg, det var rigtig hyggeligt at få snakket. Hun vil så gerne forstå og bakke os op. Hun kunne så også fortælle at hendes søsters dreng, altså manden mins fætter og fætterens kæreste ventede sig. Jamen det var da dejligt for dem. Jeg var glad for at hun fortalte os det i går, istedet for at vi havde fået det at vide til en familiesamling. Det er ligesom nemmere at kapere derhjemme, hvor vi kan reagere som vi vil. Jeg ved jo ikke hvor lang tid de har prøvet, og det rager jo heller ikke mig. Jeg må bare sige at det er urimeligt hårdt endnu engang at blive overhalet indenom... Det hjælper lidt at det er nogen, som jeg ikke bryder mig særligt om. Så kan jeg ligesom sætte dem langt væk fra mig og betragte dem derude.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar