mandag, maj 16, 2011

Et barn mere - afsnit 3

Manden og jeg har talt det igennem flere gange nu. Og vi er enige - helt enige - uden nogen som helst form for sværdslag: vi har det barn vi gerne vil have - der bliver ikke mere.

Vi vil nok stadigvæk få perioder, hvor vi er i tvivl. Men sådan er det jo med så meget. Og det er jo også rigtig godt at få talt om ønsker og forventninger til sig selv, den anden, hinanden og alt det vi har sammen.

Det er lidt svært at forklare, og for ikke at komme til at lyde for skrap, fatter jeg mig i korthed... Ingen af os har drømt om mange børn, som jeg før har skrevet var min holdning i mange år, at jeg slet ikke ville have børn. Og når vi bliver spurgt om vi ikke skal have et barn mere, plejer vi at svare at vi er blevet for gamle, og det tror jeg også at vi er :)

Jeg er lykkelig i det liv jeg har - jeg har en fantastisk mand og sammen har vi vores dejlige svedske, som vi kunne fejre 2 års fødselsdag for i lørdags.

Ingen kommentarer: