Bedst som jeg troede, at jeg havde fået ro i sjælen med beslutningen om ikke at skulle have flere børn, kommer tvivlen krybende ind på mig...
Havde det rigtigt godt med at vi sammen var enige om, at vi har Jeppe og det er nok for os. Det gav en dejlig indre ro i sjælen. En tilfredshed med livet.
Men den sidste tid er tvivlen kommet til mig - er jeg nu helt tilfreds med den beslutning?
I påsken blev min nevø døbt - og nøj hvor er han da bare lækker! Troede aldrig at jeg skulle få den følelse, at ham ville jeg da gerne have med mig hjem. Tvivlen rystede med mine æggestokke: "du skal da have et barn mere". Slog det hen, og tænkte straks på alle problemerne, og væk var tvivlen. Nej, ikke mere behandling!
Vi har jo 2 eskimoer liggende i fryseren. Og et fryseforsøg er jo ikke nogen lang behandling og ikke noget stort indgreb. De ligger jo bare der i fryseren - det er vel dumt ikke at prøve om de kunne blive til noget.
Omvendt vil et barn mere ændre vores liv endnu mere end det første allerede har gjort. Kan godt høre at jeg lyder rigtigt egoistisk. Hvad er det der ikke må ændre sig, som et barn ikke kan kompensere for?
Tankerne er mange og det er spekulationerne også...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar