Før jeg fik barn havde jeg en masse ideer og holdninger til forskellige ting, når nu jeg får barn, så skal jeg...
En af mine standpunkter var, at når Lillemanden blev 6 måneder, så skulle han ind og sove på sit eget værelse. Nu er han 10½ måned og sover stadigvæk i soveværelset...
Det er der flere grunde til, og jeg har fået overbevist mig selv om, at mit tidligere standpunkt ikke helt passer på situationen nu.
For det første synes jeg det er meget praktisk at have ham lige ved siden af min seng. Det er altså noget nemmere at tage 2 skridt ud af sengen for at give ham sutten.
For det andet er der stadigvæk ikke gjort noget som helst ved det rum, der skal være hans værelse. Lige nu ligner det mest af alt et pultekammer... Min plan var, at vi her i påsken skulle få ryddet op og malet. Der er jo mange dage, når nu vi skulle holde fri de 3 dage før. Men manden er taget på kundebesøg fra i dag og til tirsdag aften. Onsdag og torsdag skal Farmor have hjælp til et stort ombygningsprojekt hun skal igang med. Og med al den hjælp vi har fået af hende, så er vi nødt til at gøre noget til gengæld.
Ej, hvor har jeg mange dårlige undskyldninger for ikke at komme igang. Men det leder mig til det tredje punkt. For hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal jeg jo her på min blog, så synes jeg det er rigtig hyggeligt at vi alle sammen sover sammen. Det er trygt at have Lillemanden lige ved siden af. Jeg er sikker på at jeg altid hører ham.
Men hvad har I andre gjort? Har I været konsekvente og flyttet barnet ved 6 måneders alderen?
Jeg tænker jo, at han bliver mere og mere bevist. Så er det ris til egen ende, at jeg ikke har fået ham flyttet endnu?
Der er jo også lige punkt nr. 4, og det er at vi flere gange har oplevet at Lillemanden er vågnet, når vi er gået i seng. Og når han vågner om natten, er det så fordi han bliver vækket at Mandens snorken?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Den er svær. Jeg tænker, at I skal gøre det, der er bedst for jeres familie. Her kom Albert på eget værelse, da han var tre måneder. Men han dumper af og til ind i vores seng og sover i smørhul. Min fornemmelse er, at vi alle sover bedst, når vi sommer i hvert sit rum. Men vi har heller ikke døjet med ørebarn osv. Det kan give nogle andre ting at tage højde for, tænker jeg.
Gisp...3 måneder...
Jeg går igang med at rydde op med det samme!!
Og så må jeg begynde at indse, at tiden med et lille hjælpeløst spædbarn er slut. Nu er tiden til et selvstændigt barn, der kan mere og mere.
tør ikke slrive det, men Milla har sovet på eget værelse fra dag 2...griner, ku simpelthen ikke sove når hun lå i rummet - men nu vågner hun heller ikke og skal have sutten, så når hun vågner er det mad hun skal ha. Så det er svært at sammenligne...
men prøv ad, og ta baby alarmen med i seng - det gør vi:-) tror I vil nyde den nye "frihed" og ja han sover nok også godt når han ikke skal synge med på fars snorken...:-)
Asbjørn kom på eget værelse da han voksede ud af liften, 3 måneder gammel. Han blev puttet på værelset, der ligger lige ved siden af soveværelset. Når han vågnede første gang og skulle ammes, kom han ind i sengen og sov resten af natten der. Da han selv sagde fra med natamningen(7 måneder gammel), sov han hele natten i egen seng. Nu vågner drengen jo meget, meget tidligt herhjemme (klokken 5 er mere regel end undtagelse) og så kommer han ind i vores seng og ligger og hygger, mens mor og far naivt tror han vil sove videre.
Når han er syg eller ved andre særlige lejligheder, kommer han ind i vores seng. Men bliver stort set altid puttet i egen seng på værelset.
Asbjørns værelse er sådan halv-færdigt. Der er børneting derinde, pusleplads og reoler og sådan. Men ikke rigtig hyggeligt endnu, og jeg må indrømme at siden han kun bruger værelset til at sove i så har jeg ikke super travlt. altså jeg tror også at Jeppe er ligeglad med hvordan der ser ud lige pt. så i kan jo sagtens stille seng derind og så lige vente et halvt år med malingen... Eller hvad?
PS. og jeg savner egentlig lidt samsovningen. Men jeg sov ikke helt så godt som jeg gør nu, især fordi at drengen gerne ligger på tværs eller stopper sine små bløde fingre ind i vores næse og mund når han ligger der og mosler om natten.
Men nams... det var dejligt da han var så lille og sov i midten. Uhm.
Send en kommentar