Forår på vej

Tak for alle Jeres kommentarer.

Og Solsikke, du har jo nok ret. Det gik jo bare rigtig hurtigt, og jeg var jo hurtigt tilbage hos ham. Så det var ikke mig, der gjorde ham ondt, og jeg var der jo til at trøste og holde om ham.

I går havde jeg fået min mor til at komme og passe Lillemanden, det var jeg noget spændt på. For mine forældre bor 100 km væk, så det er ikke lige hver uge vi ses. Men hun kom og jeg stod på ham på armen, og da han så hende smilte han og rakte ud efter hende. Så det var bare rigtig dejligt at se, at han ikke var bange for hende. Så jeg kunne ret hurtigt pakke sammen og køre på arbejde.

De havde bare rigtigt hygget sig, dog havde hun lidt svært ved at få ham til at sove. Men det kende jeg jo godt, hvis der sker alt for meget spændende og nyt, så har han altså ikke tid til at sove.

Til aftensmad spiste han igen en kæmpe portion, en stor kødbolle, 2 spsk grønkål og kartoffelmos af 3 store kartofler. Her til morgen vejede vi ham, og han er næsten tilbage på før vægten.

Han er glad, leger og pludrer i et væk. Han er blevet meget mere stabil på benene og går rundt om sofabordet og over til sofaen. Nu kan man også tage ham i armene og gå med ham. Så der er bare fart på udviklingen, nu har den jo også stået lidt stille mens han har været syg.

Det flyder en smule fra hans øre, men det er jo tegn på at drænene virker som de skal.

Så jo, jeg tror på at foråret er kommet!!