Ammeproblemer

Hold fast hvor har de sidste dage været hårde. Vi har simpelthen haft den mest ulykkelig dreng i hele verdenen. Især om natten har han været helt utrøstelig.

Synes inden vi kom hjem at amningen kørte ok, og synes det for så vidt også efter at vi kom hjem. Men som tiden gik, og han begyndte at kræve mere mad, var det som om han ikke fik hvad han søgte. Han kunne lige sutte nogle gange, for derefter at flippe totalt ud og være nærmest utrøstelig. Det er altså hårdt at være forældre til en lille dreng, der er så ked af det. Og amningen begyndte altså at hænge mig ud af halsen.

Lillemandens farmor har næsten 40 år på børneafdelingen, så hun har noget erfaring at dele ud af. Så da hun i går hørte at han bare var så ked af det, at vi ikke kunne trøste ham, kørte hun straks på vagtapoteket og købte en sut til ham. Den hjalp! Men amningen gik ikke særligt godt, især ikke den om natten. Faktisk fungerede den slet ikke her i nat, og lillemanden måtte trøste sig med sutten.

Så her til formiddag kom farmor forbi, og ventede på at lillemanden vågnede så hun kunne se hvordan en amning foregik her i huset. Og han skuffede ikke, lagde ud med hans helt store "Jeg flipper totalt ud inden vi overhovedet kommer igang" nummer.

Farmor konkluderede hurtigt at mine brystvorder er for flade, og lillemanden derved ikke kan få den langt nok ind i munden. Og så får han ikke rigtigt fat og må slippe hele tiden og der kommer ikke noget mælk til ham. Og ja, så er det han bliver hysterisk, for han er jo sulten. Så farmor afsted igen til apoteket efter suttebrikker.

Og med farmors kyndige hånd kom vi igang. Og da lillemanden lige fandt ud af, at der rent faktisk kom noget ud til ham, gik han lystigt igang og suttede det bedste han havde lært i 25 min uden at slippe én eneste gang. Hvilken lettelse og en kæmpe sten faldt fra mit hjerte, og jeg var pludseligt den lykkeligste mor i hele verden. Tænk at de ikke havde set det på sygehuset, synes da ellers at der var kloge damer nok, der havde hver deres mening om hvordan jeg skulle amme.

Da vi skulle amme igen her i eftermiddag, måtte jeg lige tage en tudetur og blive hysterisk. For pludseligt kunne jeg slet ikke finde ud af hvilken arm jeg skulle holde lillemanden med og hvordan jeg skulle holde suttebrikken på brystet. Det hjalp vist lidt at tude og med fælles hjælp og lidt prøven frem og tilbage, lykkedes det os at få lillemanden til at sutte.

Men hold fast hvor er det bare skønt at have en tilfreds dreng igen. Som når han har spist færdig bare falder i søvn, bliver lagt i vuggen og sover 3 timer. Så er der da noget ved at være mor.

Farmor ringede og tjekkede om vi havde fået vores amning til at køre, og vi måtte jo erkende at vi havde en del start problemer. Så nu kommer hun igen i aften og hjælper os.