37 + 6

Har den sidste uge gået og ventet på indkaldelse til kontrol på sygehuset for min graviditetssukkersyge. Men der har ikke været noget i postkassen endnu. Så her til morgen bestemte jeg mig for at ringe til lægen og høre, hvor lang tid der ville gå endnu. Det var heldigvis min egen læge der sad ved tlf., og hun sagde med det samme, at hun da helt havde glemt at henvise mig... Men at hun selvfølgelig ville gøre det med det samme.

Hmm...og jeg skulle følges tæt de sidste uger, så de var sikker på at lillemanden ikke blev for stor... Nu ender det da med at jeg ikke når at komme til en ny sukkerbelastning inden jeg har født. Og samtale med diætist kan da vist også være ret lige meget nu.

I morgen skal vi til fødselsforberedelse med vores "egen" jordemoder, så der vil jeg lige forelægge hende sagens gang. Måske hun lige kunne få tid til at kigge på mig.

I går var jeg en tur forbi arbejdet for lige at lave et par småting, som jeg ikke kunne gøre helt færdige før jeg stoppede. Det var ret deprimerende at se, at der faktisk ikke var lavet noget som helst siden jeg forlod pladsen. Blev ret sur på min chef over at han bare lader det hele flyde på den måde. Kunne også mærke på de andre kollegaer, at de var irriterede over at der ikke blev gjort noget, det griber jo også ind i deres arbejde. Men han har jo selv valgt at det skal være sådan, og så må han selv rode rundt med det. Men jeg kan da allerede nu se, at der bliver et stort oprydningsarbejde når jeg engang kommer tilbage. Men det vil jeg ikke bekymre mig om nu. Blot konstatere at det kaos jeg havde forudset allerede er ved at indtræde her knapt 2 uger inde i min barsel.