tirsdag, maj 12, 2009

38 + 5

Tak for Jeres gode råd. Det er dejligt med lidt erfaring at trække på.

Jeg måtte også lige rådføre mig med min søster ang. amme-bh og ammeindlæg. Er det nødvendigt at have eller hvad. Så nu har jeg bestilt 3 stk i England, fik Googlet mig til en side hvor de sælger dem lidt billigere end i Danmark. Og jeg har allerede købt 1, da vi var i Sverige. Så der skulle jeg være dækket ind.

I går aftes gik vi igang med at pakke puslebordet ud. Vi fik det hele ud på gulvet og gik igang med at samle. Så viser det sig at toppladen ikke er limet ordentligt og er ved at gå fra hinanden. Så nu skal jeg en tur ud i BabySam for at få den byttet. Godt vi fik det pakket ud.

Kan mærke at jeg er ved at være i den fase, hvor jeg gerne vil have alting klar og parat. Så jeg bare skal bruge den sidste tid på at vente og nyde mine sidste alene-dage. Tænkte på det her til morgen, da jeg var i bad og havde hele badeværelset for mig selv. Skønt! Men det bliver nu også hyggeligt at skulle dele det med lillemanden.

I går nat drømte jeg at svigermor ringede midt om natten for at høre om der var sket noget, for det var hun helt sikker på. Nej ikke endnu fik jeg mumlet. I går formiddags ringede en af vores venner, hun havde drømt at jeg havde født, så hun ville lige tjekke op med mig. Det var da meget sødt af hende.

I går blev jeg også ringet op fra sygehuset, de havde en tid til mig onsdag morgen. Til ny sukkerbelastning og samtale med en diætist. Altså jeg synes jo det er lidt fjollet her en uge før min termin, det er vel begrænset hvad jeg kan nå at gøre. Men jeg tager selvfølgelig imod deres tilbud. Og samtalen med diætisten kan vel igrunden være meget lærerigt, det kunne jo være man kunne få nogle tips til madlavningen også fremover. Men jeg skal møde ind fastende allerede kl. 7.30, det er da tidligt. Så idag stod jeg op sammen med manden, for ligesom at komme lidt i træning.

1 kommentar:

Diana sagde ...

Kan godt følge dig i, at du godt vil have tingene på plads nu. Jeg er nok en del mere kontrolfreak en dig, for jeg ville nok panikke over det uduelige puslebord på dette tidspunkt :D
Godt at du kan tage det roligt.