torsdag, april 02, 2009

33 + 0

Hvis jeg tidligere har følt at tiden er gået stærkt, så går den altså endnu stærkere nu.

Jeg har gennem længere tid talt ned til min barsel, det gør jeg stadigvæk, men det føles på en måde lidt skræmmende at jeg nu kun har 9 arbejdsdage tilbage. Det er altså ikke ret meget. Det betyder jo at min terminsdato er rykket endnu tættere på. Altså forstå mig ret, jeg glæder mig da som et lille barn til juleaften, til at lillemanden kommer til verdenen. Og jeg synes da at vi er så parate som man nu kan være på noget man ikke helt ved hvad er. Men altså var det ikke lige i går, at jeg fik taget den positive blodprøve?

Og jeg er da vildt lykkelig og evig taknemmelig over at være komme så langt. Det er noget som alle skulle have ret til. Og jeg er glad for at det går så nemt for mig, nærmest uden gener. Jeg har det jo godt og kan stadigvæk gøre de fleste ting. Selvfølgelig kan jeg da godt mærke de ekstra kilo, men det er ikke sådan at jeg føler mig specielt tynget og besværet. Har nogen gange lidt problemer med at nå ned og binde mine sko.

Jeg sover stadigvæk fint, dog skal jeg op på toilet 1 gang i løbet af natten. Men det er bare hurtigt i seng igen, og så sover jeg straks videre.

Jeg ved stadigvæk ikke hvordan mine arbejdsopgaver skal løses, men som sagt før, så er det ikke mit problem. Jeg vil prøve at få afsluttet så meget som muligt, og få lavet lidt notater om hvordan jeg plejer at gøre tingene. Og så må det være sådan det bliver, og så må chefen selv finde ud af hvad han vil gøre. Det bliver hans problem.

Sikke et skønt forårsvejr vi har i dag, det er jo helt fantastisk. Og på lørdag vist nok helt op til 18 grader. Det er jo bare skønt, mon ikke påsken bliver flot i år?

Ingen kommentarer: