32 + 5

Vel hjemme fra en fantastisk weekend i Berlin. Vi havde bare nogle rigtigt dejlige dage på "vores" wellness hotel.

Vi kørte afsted hjemmefra kl. 2 lørdag morgen, for at være fremme til udstillingen kl. 9. Turen gik fint, jeg fik sovet nogle timer. Men lillemanden var bare i hopla og møffede rundt hele natten, sådan følte jeg det i hvert fald.

Fremme på hotellet sidst på eftermiddagen og slappe lidt af inden vi gik i restauranten og fik kokkens fiske menu. Den var bare helt fantastisk. Og så skulle vi i wellness afdelingen. Manden min glædede sig som et lille barn, han skulle i sauna! Selvom jeg ikke kunne gå i sauna, var det nu alligevel skønt at sidde i aroma- og i kystalrummene. Jeg var meget opmærksom på ikke at blive for varm, skulle jo nødig stresse lillemanden ved for høje temperaturer. Så det blev til nogle korte ture og så hen og ligge i hvileområdet. Her tog jeg mig en ordentligt lur, og vågnede på et tidspunkt af en underlig lyd - min egen snorken... Mig som aldrig snorker, jeg må virkelig have trængt til en lur. På et tidspunkt var der peppermynte i den store sauna, så det fik jeg også lige lidt glæde af. Efter sådan et par timer er man bare fuldstændig afslappet og total grydeklar. Godt vi havde endnu en dag dernede.

I sommers tog vi også en tur derned, og jeg skal ikke kunne sige det, men kort tid efter startede vi op på det forsøg, som nu har ført os til hvor vi er i dag. Så for mig er det et helt specielt sted, og jeg kunne mærke det i lørdags, at så snart jeg trådte ind af døren blev jeg helt afslappet. Vores store problem er bare hvornår vi kan komme afsted igen, for vi er blevet stærkt afhængige...

Manden min er meget imponeret af mig, jeg formåede nemlig at vise 2 hunde både lørdag og søndag, uden de store problemer. Må faktisk indrømme, at da jeg trådte ind i ringen glemte jeg alt om lillemanden og tænkte kun på at få fremvist min hund på bedste vis. Og jeg må da indrømme at jeg også er imponeret af mig selv, at jeg her i uge 32 stadigvæk er så mobil at jeg kan springe rundt i ringen som jeg plejer. Og ja, tanken om et stresset foster strejfede mig da også. Men jeg prøvede virkeligt på at sidde ned og slappe af så snart chancen bød sig. Og om aftenen var der jo total afslapning for mig, så det er jeg da overbevist om også kom lillemanden tilgode. Det har i hvert fald ikke virket som om han har været stresset, han har møffet rundt som han plejer.

I dag er det så tilbage på arbejdet, og jeg har bare ikke særligt meget lyst til at sidde her. Det interesserer mig meget lidt. Ville hellere bare trisse rundt derhjemme i mit eget tempo. Men jeg må prøve at holde de sidste 11 dage ud. Mon ikke jeg kan klare det? Burde jo tage mig sammen og få afsluttet nogle sager, så de ikke ligger og roder til afløseren...