mandag, marts 16, 2009

30 + 4

Har sovet rigtigt dårligt i nat, føler at jeg har været vågen rigtigt mange gange. Jeg drømmer de mest mærkelige ting, som faktisk er lidt svære at huske. Men i nat var det bla. noget med at min bror kørte rundt i en bil på udenlandske plader, og at jeg var bekymret for at han skulle blive taget af politiet. Og senere noget med at jeg skulle sove på et meget snævert sted. Alt muligt underligt, som slet ikke har noget med noget at gøre. Så jeg kan altså ikke lige tyde hvad min underbevisthed har gang i.

Kan heller ikke helt finde ud af hvorfor jeg nogle nætter bare sover rigtigt dårligt. Det hele kører bare rundt i min krop. Indimellem melder lillemanden sig også på banen med kolbøtter og spark. Kan det måske skyldes hvad jeg spiser om aftenen? I går havde jeg lavet bolognese kødsovs, med masser af grøntsager i, som vi fik fuldkornspasta til. Måske det blev lidt for krydret? Lørdag aften fik vi flæskesteg, og det var også ligesom om at det var for meget for mig. Selvom jeg ikke spiste sværen og skar alt fedt fra. Jeg synes efterhånden det er vildt svært at finde ud af hvad jeg kan tåle at spise. Fredag aften fik vi salat med rejer og avokado, det har kroppen det fint med. Så måske jeg skal spise det hver dag? Må tage det op med jordemoderen i næste uge.

Ingen kommentarer: