Er lige blevet ringet op af sygeplejesken. De var ved at planlægge opstart efter sommerferien, så hun ville høre om vi gerne ville igang som nogen af de første efter sommerferien? Jo tak, det vil vi da rigtig nok gerne. Det var jo lidt træls at måtte afbryde forsøget pga strejken.
Hun spurgte til hvornår jeg havde haft min sidste menstruation. Men det er jo rigtigt lang tid siden. Der har ikke været noget siden jeg stoppede med næsespray i slutningen af maj.
Så vi blev enige om, at hun skulle sende mig recept på både Perlutex og næsespray. Hun havde talt med lægen, og han så ingen grund til at de skulle se mig før opstart på næsespray. Så det letter jo også processen, og gør at jeg kan starte op selvom de holder ferie.
Sikke en service! Dejligt at de ind imellem kan tænke ;)
Så nu har jeg siddet og talt på mine små fedtede fingre. For hvis det skal passe med opregulering i uge 33, hvornår skal jeg så begynde på næsespray, og hvor lang tid skal jeg tage Perlutex osv. Med et knips er jeg tilbage i behandlings tankegangen, alle dage skal tælles - både forfra og bagfra, og kalenderen skal nøje granskes for arrangementer, som måske skal aflyses eller udsættes.
Jeg sidder helt og hopper på stolen af glæde og spænding. Vi skal igang igen lige om lidt.
Og på fredag går jeg på 2 ugers sommerferie. Jeg er bare klar til det hele!! Og idag glemmer vi lige alt om de trælse bivirkninger ved nedreguleringen. For vi skal snart igang med et nyt forsøg!!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hvor godt at de er så service mindede! Herligt at få sig sådan en god overraskelse!
Det må føles rigtig godt at der nu er en plan - det gav i hvert fald mine nerver en smule ro - at jeg vidste nøjagtig hvor lang tid jeg skulle vente.
Og hvis du skal opreguleres i uge 33, så kan vi følges, for det skal jeg også :-) starter på næsespray om cirka en måned. Skal vi ikke aftale at synkronjuble her om en 2½ måneders tid i stedet for al den synkron-lidning vi har været igennem i 2008?
Kærlige tanker,
Sechen
Det var en dejlig besked for dig at få.
Jeg håber, at du får en god ferie, og at du/I kommer godt i gang med forsøget.
Send en kommentar