Ved godt at der har været meget stille herinde i lang tid, men intet nyt er godt nyt.
En uges tid efter at jeg var stoppet med næsesprayen, følte jeg mig "normal" igen. Dejligt at være sig selv igen. Få energien og overskuddet tilbage.
Men selvom jeg føler mig på toppen, lurer uhyret lige under overfladen. Min brors kæreste er jo gravid, og ca en god måneds tid foran, den graviditet som jo desværre ikke blev til noget for mig. Det har været lidt anstrengende, og jeg har fortrængt hvornår hendes termin var. Lige indtil min søster siger til mig, jamen det er jo den 14/6. Det var bare for meget og bagefter tog jeg en ordentlig tudetur. Tænk det kunne jo have været mig...
Så bedst som jeg føler at det bare går derud af, så bliver der skudt en pil afsted, og den rammer lige i mit hjerte. Og altid når jeg har paraderne nede.
I onsdags blev min nevø så født. 10 dage før termin. Og det sendte mig i gulvet igen. I går på arbejde må jeg simpelthen have lignet udskidt æblegrød. Efter først at have tudet i en halv time på badeværelsesgulvet, og bagefter at have sovet 3½ time på sofaen, fordi jeg ikke kunne holde mandens snorken ud. For senere at tage de sidste par timer i sengen. Godt at dagen i går kun var en ½ dag, og eftermiddagen blev brugt på at sove.
Hvor hårdt det end ville blive, bestemte jeg at vi skulle på barselsbesøg i går aftes. Jeg følte at jeg var klar, og jeg havde overskud til at være der for min bror og svigerinde. Og det gik bare rigtig godt. Det var svært at være pessimistisk, når glæden og stoltheden bare strålede ud af dem begge. Og hvor er han da bare fin, med en masse sort hår, der bare er helt nusseblødt. Vi fik alle lov at sidde med ham, det var rigtig dejligt. Men også hårdt, især da manden min sad med ham. For de så bare så søde ud sammen, og hvor kunne det bare være skønt hvis det var vores eget.
Men jeg tror på, at det skal vi nok få. Vi har jo mange chancer endnu. Vi skal bare hænge i så snart sommerferien er ovre. Det er ikke lutter lagkage at være på hormoner, men at se sådan en lilleprins, det overskygger det hele.
I morgen aften skal vi holde min mors fødselsdag, det har jo været bestemt i lang tid. Det bliver jo så desværre uden min bror og svigerinde. De ved endnu ikke hvornår de kommer hjem. Så enten besøger vi dem på sygehuset igen, eller også et hurtigt smut hjemme hos dem selv.
Det bliver en god weekend kan jeg mærke ;)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg håber, at weekenden er gået godt. Det gør ondt at blive konfronteret med den lykke man så gerne selv vil opnå. For mit vedkommende hjalp det at vende tankerne - men det tog lang tid - for uanset hvor mange børn de, jeg holder af får, så har det jo ingen indflydelse på, hvor mange jeg får. Og det samme gør sig gældende for dig. Men det ER svært at håndtere - det lyder for mig til, at du har klaret det flot. Og hold fast i at I selvfølgelig bliver forældre, for det gør I jo. :-)
Lang smøre ... måske gav det bare lidt mening ... håber jeg.
Åh, I know the feeling! Hvor dejligt at du er ovenpå og med en smule overskud i bagagen. Og en lille terminstudetur er vel ok, det kan vel ikke rigtig undgåes, tror jeg. Godt at han alligevel var sød og blød og at du kunne bære det - sejt!
Men endnu engang - tillykke med overskuddet! Vi starter sgu august med en ordentlig gang overskud på kontoen - mon ikke det holder hele august ud? Hvornår starter i igen?
Knus
Sechen
Send en kommentar