torsdag, november 15, 2007

Så går vi igang igen

Vi har været til samtale/scanning i dag. Det var faktisk helt sjovt, hvis man kan sige det, at være tilbage.

Det var ikke overlægen, men en af de andre læger, vi var inde hos. Han sad og bladrede i vores journal og grinede da vi kom. Han synes godt nok at det var længe siden vi havde været her sidst. Det var ham, der havde scannet os og sendt os afsted til ægudtagning. Vi fortalte hvad der var sket for os siden den sidste scanning. Og at vi havde valgt at holde ferie og vente til næste menstruation, som jo så desværre ikke var kommet. Det synes han lød fornuftigt og han kunne godt forstå at vi gerne ville videre nu.

Han scannede mig, og fortalte at livmoderslimhinden var fin, ikke så tyk som den måske kunne have været og at der var en del små follikler. Så han kunne godt se, at der ikke lige var noget på vej.

Vi talte om at det jo skulle være et fryseforsøg, og han sagde at 4 æg var et rigtigt fint antal til et forsøg. Og at når det "kun" var fryseforsøg, så ville vi fint kunne nå det inden julen.

Det var rigtigt positivt det hele, og vi er bare så spændte på at komme igang. Så i morgen starter jeg op på Perlutex.

I aften skal jeg ud og besøge min søster, det bliver bare så spændende at se de små. Har lige talt med hende, hun lyder til at være ved godt mod.

2 kommentarer:

Frøkenhat sagde ...

Håber det bliver denne gang!

Signe og Jan sagde ...

Tillykke med opstart