torsdag, marts 01, 2012

Skal - skal ikke

Nå ja, og så er der jo alligevel noget der rumsterer...

...det der med barn mere eller ej....

Hvor skal jeg lige begynde...

Synes beslutningen om ikke at skulle have flere børn var helt rigtig for os. Vi var begge meget brugte ovenpå de mange år i behandling. Selvom Jeppe er et helt normalt barn, så har det været en stor udfordring og omvæltning for os og vores liv. Og jeg synes ikke jeg havde overskud til barn nr 2. Tror det er noget jeg har med fra min egen barndom, jeg vil gerne give mit barn alt hvad jeg kan af opmærksomhed, tid og overskud, noget som jeg kunne have ønsket mig lidt mere af i min egen barndom.

Men som tiden går, og Jeppe bliver ældre, og meget selvhjulpen, og de første hårde år begynder at glide i baggrunden. Ja så begynder jeg at spekulere over, om vores beslutning nu også er helt rigtig alligevel.

Det hjælper heller ikke på tvivlen, at serien "Hjælp vi skal føde" lige er kørt over skærmen. For nøj hvor er sådan nogle helt nye børn bare helt fantastiske. Og ja, nogle af de fødsler vi har fulgt har da ikke været lige skønne og jeg måtte da også flere gange lige fælde en tåre og tage mig til maven, for avs... Men helt ærligt så kunne jeg faktisk godt tænke mig at føde igen, at være igennem den proces og udfordring. Fordi jeg nu ved hvad det indebærer.

Jeg har så indset at det kommer ikke til at ske, at jeg bliver gravid på den nemme måde. Der skal hjælp til. Men vi har jo til 2 frysebehandlinger, og som jeg husker den ene gang jeg har prøvet det, så var det ikke nogen særlige bivirkninger ved den hormonbehandling. Selvfølgelig er der ikke nogen garanti for at det vil lykkes. Men kan ikke helt bestemme mig for, om jeg vil fortryde det senere, hvis ikke jeg bruger de 2 chancer vi har.

Så tankerne rumsterer videre...

Ingen kommentarer: