Der er i medierne for tiden en debat om hvornår man er for gammel til at få børn.
Bla. er Vibeke Manniche fremme med at kvinder ikke må være ældre end 35 år og mænd 40 år når de får børn.
Det nåede manden og jeg så lige præcist da vi fik Jeppe. Manden lige 2 måneder før han blev 40...
Men hvad så nu hvis vi vælger at prøve lykke igen? Er vi så bare nogle egoistisk voksne, som ikke tænker på vores børns fremtid. Altså den der fremtid med levende forældre, som måske ikke bliver helt så lang, som den måske ville være blevet, hvis vi havde fået børn tidligere i vores liv?
Vi skulle jo lige begge være klar til børn og da vi endeligt var det, tog det så 6 år inden vi kunne stå med Jeppe i vores arme.
Min mormor var 46 år da hun fik sit sidste barn, godt nok ud af 6 ialt. Det tror jeg da ikke der var nogen, der synes var underligt dengang.
Er vi ikke selv de bedste til at vurdere om vi er for gamle? Hvis andre før os har kunnet klare det, så kan vi vel også, hvis det er det vi gerne vil!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej. Åh de debatter om alder er så svære. Min mand var 39 (meget tæt på 40), da han blev far. Jeg var 32 (og meget tæt på 33), da vores søn kom. I dag er vi 43 og 36 år. Vi forsøger at få et barn mere. Men jeg kan godt mærke, at jeg oplever alderen som en udfordring. På flere planer. Men hvad der er rigtigt, er vel op til os selv at finde ud af. Hvis vi kan holde til det, så er det da bare at klø på.
Er I i gang?
Send en kommentar