I går havde jeg så første arbejdsdag efter barslen. Puha det var godt nok hårdt at skulle stå op kl. 5.45, der er det bare mørkt og koldt.
Men det var faktisk dejligt at være på arbejde igen, jeg havde bestemt mig at tage den helt med ro. Der er jo ingen grund til at starte for hårdt ud, skulle jo nødig få stress. Men jeg fik da overblik over bunkerne på bordet. Desuden havde jeg møde med min chef, hvor vi fik gennemgået hvad der overordnet var sket mens jeg har været væk, hvad der lå af sager til mig, hvad mine nye kollegaer laver og så blev vores privatliv også lige vendt. Det var en god snak vi havde.
Og så var den dag gået og jeg måtte hurtigt spise min frokost inden jeg skyndte mig at pakke sammen og køre afsted for at hente Lillemanden.
Jeg var i vuggestuen kl. 14.20, blot for at konstatere at Lillemanden sov til middag. Han var først blevet puttet lidt over kl. 13. Sad og ventede lidt og fik udfyldt kontaktskema. Tilsidst spurgte pædagogen om hun skulle gå ud og hente ham, tjaa, det måtte hun vel godt. Hun undskyldte at han var kommet ud så sent, men han havde bare leget så godt. De skal jo også lige lære ham at kende. Vi aftalte at jeg i morgen skulle ringe før jeg tog fra arbejde, for at høre hvornår han var blevet puttet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar