En uge der gak

Tjaa...trænger vist lige til en opdatering på situationen herhjemme...

Mandag aften den 28/12 vågnede Lillemanden omkring kl. 0.30 var helt utrøstelig og ikke engang en flaske kunne hjælpe på humøret. Vi skiftedes til at gå rundt med ham og tilsidst fandt jeg på at sætte mig i sengen med ham i armene, og det endte med at han faldt til ro. Kl. 6 kunne jeg ligge ham over i sin egen seng og vi kunne få sovet alle sammen. Vi tog ikke hans temperatur, men her bagefter tror jeg han havde feber.

Næste dag havde han ingen feber og var som han plejer. Men da han skal i seng har han feber igen. Han sover godt hele natten. Sådan går de næste dage.

Nytårsaften får han igen feber til aften, og nu er den næsten 40. Vi kigger til ham mange gange den aften/nat. Han sover godt hele natten.

Den 1. januar vågner han frisk og uden feber. Kl. 18.30 har han 38,8. Kl. 20.00 39,7 og kl 21.30 40,9. Så ringer vi til Farmor, der straks ringer på børneafd. De har ikke travlt, så vi får lov at komme ind. Lillemanden bliver undersøgt af en læge. Der ikke finder noget galt med ham. Lillemanden er så ulykkelig og græder hele tiden. Lægen synes han er en smule forkølelses rød på ørene, men ikke noget særligt. Han får en panodil stikpille til at dæmpe hans feber og tage evt smerte. Må varmt anbefale stikpille, det er bare så nemt at give, i modsætning til flydende.

På vej hjem i bilen falder han helt til ro og er næsten faldet i søvn, da vi kommer hjem. Jeg sidder lidt med ham og så kommer han i sin egen seng.

Lørdag morgen tidlig har han ingen feber, men da vi står op kl. 8 har han 38,3. Kl. 10.30 har han 39,9. Vi ringer til Farmor, som siger vi skal give ham en stikpille igen. Kl. 12.30 har han 39,6. Farmor kommer og tilser ham. Hun finder ikke noget umiddelbart ved ham. Hun ringer på børneafd. og de vil gerne se os igen. Så vi tager på sygehuset kl. 13. Lægen undersøger Lillemanden, og finder ikke noget umiddelbart på ham. Men han synes nu, hvor Lillemanden har haft feber i så mange dage, at der skal tages en blodprøve. Blodprøven siger at han har forhøjet infektionstal. Så vi skal komme igen til en urinprøve, for at se om det er blærebetændelse der spøger. Det tager 2 timer inden det passer Lillemanden at tisse. Urinprøven er fin. Så kl. 19 kører vi hjem igen. Hjemme er temp. 37,9.

Om natten vågner han med 39,8. Vi giver han en stikpille. Om formiddagen taler vi med Farmor igen. Hun synes vi skal ringe til børneafd. og høre hvad de siger. Vi taler med lægen, og han synes vi skal komme forbi til endnu en blodprøve. Lægen kigger igen på Lillemanden og siger at det venstre øre er lidt rødt. Vi tager hjem og venter på svar på blodprøven. Hjemme er Lillemanden frisk og leger. Hans temperatur er hele dagen omkring de 37. Blodprøven viser stadigvæk forhøjet infektionstal. Så lægens forklaring er betændelse i ørene og udskriver penicillin til os.

Mandag morgen har Lillemanden 38,0 og vi starter på penicillinen. Vi tager om formiddagen til ørelæge, der efter et kort kig i begge ører, konstaterer at der er betændelse i begge ører. Til aften er han igen feberfri. Dog har han meget svært ved at falde i søvn, så det ender med at jeg sætter mig i sengen med ham, hvor han ret hurtigt falder til ro og i løbet af en halv time kan jeg ligge ham i sin egen seng.

Tirsdag morgen er han stadigvæk feberfri. Han spiser alt sin morgenmad og er igen den glade dreng. Det er bare så dejligt at have sin glade dreng tilbage, ham har jeg godt nok savnet.

Det var bare en rigtig hård uge at være igennem, hvor Lillemanden var meget ulykkelig og kun ville være hos MOR!

Jeg havde forsvoret at mit barn ikke skulle være ørebarn og ikke skulle fyldes med penicillin. Men der var jo ikke noget valg, hans virus satte sig på ørene og penicillin var bare nødvendigt. Jeg håber så på, at det var det.