Årets korteste dag

For mig har årets korteste dag altid været noget specielt. Det at vi kun har lyset ganske få timer har altid facineret mig.

I dag er det en rigtig flot solskinsdag, så de få timer virker utroligt lyse. For mig personligt er der også meget lyst i mit liv. For i år kan jeg dele dagen med min Lillemand. Jeg er så taknemmelig over at det er lykkes for os. Det er så fantastisk at han er her.

Har lige læst lidt tilbage i min blog, og det har været nogle hårde år for mig. For 3 år siden skrev jeg netop denne dag:

Jeg tror på at det vender for os nu. Denne gang vil være lykkens gang - tror og håber jeg rigtigt meget på. For nu kommer lyset igen.

I dagene efter jul var jeg bare helt nede i kulkælderen og sygemeldte mig fra arbejde. Det er barsk at læse tilbage. For på den ene side er det bare så langt væk i min bevisthed, men på den anden side behøver jeg bare læse lidt, så er jeg tilbage og kan mærke smerten, og huske fortvivelsen over ikke at vide om det nogensinde ville lykkes, om kampen var forgæves.

I dag ved jeg heldigvis at det var kampen værd, det lykkedes jo for os. Og den lange seje kamp for at må målet er skubbet langt væk. Nu er glæden ved Lillemanden så stærk at kampen bare synes som en bagatel.

Så til alle Jer, der kæmper derude. Fat mod - det vender nu - lyset er på vej tilbage!!