Tiden løber altså bare afsted, og jeg er begyndt at kunne mærke tilbagevenden til arbejdet puster mig i nakken.
Jeg føler det meget skræmmende for tiden, at min barsel snart er slut. Jeg har meget svært ved at forholde mig til det, og ønsker bare at tiden vil stå stille et par måneder. Synes jo lige at Lillemanden er kommet til verden.
Det plager mig også, at det snart er nogle andre, som får lov til at opleve ham og være sammen med ham hele dagen, og at jeg nok desværre kun får lov til at opleve en lille træt dreng, når han kommer hjem.
Tankerne går også meget på, om jeg er for egoistisk, når jeg ikke bruger hele barslen og holder ham hjemme til han er 1 år. Han er 7½ måned når han skal begynde i vuggestue/dagpleje. Men han var jo kun 12 uger, da vi bestemte os for hvornår og dengang havde vi jo ingen forestilling om hvordan det ville blive. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg har afsat 2 uger til indkøring og at jeg de efterfølgende 6 uger kun arbejde 20 timer om ugen.
Vi ved endnu ikke hvor han skal passes og ved derfor ikke om kommunen imødekommer vores ønske om vuggestueplads. Hørte igår, at der ikke er nogen her i kommenen, der får tilbudt vuggestueplads som det første. Alle får en dagplejeplads. Og så kan man blive stående på ventelisten og så flytte barnet, når man får tilbudt en vuggestueplads. Det synes jeg bare er rigtigt træls. Vil gerne have ham i vuggestue, men vi bliver jo nødt til at tage imod det som kommunen tilbyder os. Men det betyder jo så, at Lillemanden på et tidspunkt skal igennem en flytning. Det er altså også noget, der fylder meget i tankerne.
Så det er altså bare lige lidt svært at forholde sig til. Prøver bare at nyde hver dag. Og lade være med at tænke på alle de planer, jeg havde inden jeg gik på barsel, for der er ikke rigtigt nogen af dem, som er blevet til noget...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det er næsten en regel for kvinder på barsel, at de ikke når noget af det, de troede, de skulle bruge tiden på. Men hvad gør det - når bare man har været mor på fuld tid?
Mht. dagpleje og vuggestue: Hvorfor ikke bare lade ham blive ved den dagplejer I får tilbudt, hvis det går godt? Vi har haft rigtigt gode erfaringer med dagplejen her i kommunen - og ifht. de erfaringer jeg har via min mødregruppe, er det klart de børn, der er kommet i dagpleje, som har haft det nemmest ifht. indkøring osv.
Når din dreng kun er 7½ måned, når han begynder i dagplejen slipper du med stor sandsynlighed for grådkvalte afskedsscener og den slags. Sådan oplevede jeg det i hvert fald, da jeg afleverede Albert første gang som 9 måneder gammel.
Drop den dårlige samvittighed og nyd din søn - og så er det da bare vildt fedt, at du kun skal arbejde 20 timer pr. uge i nogen tid. Og tilbage har du jo noget barsel, som du kan tage, når du føler behov for det.
Sender dig lidt smil og kram, da jeg jo desværre slet ikke har forstand på den slags (endnu).
Send en kommentar