Tanker om størrelse

Jeg vil give Sech ret i, at det er vemodigt at lægge tøj væk. Har lige tømt skuffen helt for str. 68. Og der var jo så noget som jeg havde fået købt for en måneds tid siden, som han aldrig når at få på. Men det er jo heller ikke nemt for en første gangs mor at finde ud af, når de bare sådan lige over en nat er blevet størrer.

Synes han er vokset igen, måske ikke så meget i fysisk størrelse, men jeg tænkte over det, da jeg tog ham op her til morgen. Han rækker efter mine arme og griber fat om mig, når jeg løfter ham op. Han er ikke længere den lille "passive" baby, han er et aktivt barn, der ved hvad der sker, når mor kommer og stikker armene ned i sengen.

Han ved også hvad det betyder når skeen kommer imod ham, og han ved også om han har lyst til mad eller ej. Flasken er han også begyndt at skubbe til side, hvis han ikke har lyst til mere.

Det er rigtigt dejligt med et bevist barn, men nogle gange - bare et kort øjeblik - savner jeg den lille bitte baby, der bare ligger og putter i favnen.

I mandags havde vi besøg af sundhedsplejersken. Vi har fået en ny, og hun er bare alletiders, virkelig en skøn person, som jeg helt sikkert kommer til at bruge i modsætning til den første vi havde.

Men Lillemanden blev målt til 70 cm og vejer nu 9,2 kg. Så det helt forståeligt at han ikke kan være i str. 68 længere.