Puha det er bare hårdt at være mor til et barn, som jeg snart skal til at aflevere til nogle fremmede mennesker. Det kører godt nok rundt i tankerne.
Det er bliver jo et helt nyt liv, vi starter på efter nytår. Og hvad indebærer det så?
Vi ved stadigvæk ikke hvor vi kan få Lillemanden passet. Om det bliver vuggestue eller dagpleje.
Har den sidste tid tænkt, at OK så bliver det dagpleje han skal begynde i. Det er måske også godt nok, nu når han "kun" er 7½ måned. Det er måske knapt så overvældende og måske lidt mere trygt i en dagpleje end i en vuggestue.
Tjekkede idag vores nr på ventelisten, og han er endnu engang rykket ned. Så vi har i dag skrevet ham op til yderligere 4 vuggestuer.
Prøver at være cool og nyde den sidste tid. Skal jo arbejde 1 dag om ugen i december, hvor Farmor passer Lillemanden. Så november er min sidste måned hjemme. Vildt underligt.
For hold fast hvor er Lillemanden bare dejlig - ja han er bestemt den skønneste unge på Jorden. I fredags kunne han, efter at have øvet sig længe, endeligt sidde selv uden støtte. Han kan hurtigt dreje rundt på maven og han vender sig både fra maven om på ryggen og den anden vej. Tror altså snart han begynder at kravle.
Må jo indrømme, at jeg virkeligt kommer til at savne at være sammen med ham hele dagen. Noget som jeg ikke troede på, før jeg blev mor. Men ikke desto mindre, så er det sådan. Han er mit et og alt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
ja det bliver en stor omvæltning, men jeg er sikker på at det nok skal gå godt.. han lyder klar parat til at lege med andre unger hele dagen:-)
Åh ja jeg har tænkt på Knock og lille Max lige siden hun postede et lignende indlæg i starten af måneden. Det må bare være så svært at løsrive sig og udvise tillid til at andre vil tage sig godt af ens guldklump. Når det er sagt, så tror jeg at det er forældrene der har det hårdest i den sammenhæng. Som fru P skriver, så er lillemanden sikkert helt klar på noget leg.
Kram
Send en kommentar