MD scanning

Egentligt havde vi tid i dag, men nytårsaften var der brev fra sygehuset, at de blev nødt til at flytte vores tid til i går aftes. Det passede os helt fint, for en gangs skyld skulle vi ikke have fri.

Jeg havde været lidt spændt på scanningen, håber jo at alt går godt. Men jeg har ikke haft nogen drømme om noget, så min underbevisthed må jo mene at det går godt.

Vi kom ind til den samme sygeplejeske som lavede NF-scanningen, dejligt med lidt genkendelse.

Hun gik igang med scanningen, og hvor var det dog en fantastisk oplevelse at se vores lille riskorn igen. Nu noget størrer end sidst og meget mere livlig. Der blev leget med fødderne og vinket med hænderne. Målingerne var helt efter bogen, hjertet slog som det skulle, nyrene var fine og der var væske i maven.

Midt i scanningen spurgte hun om vi ville vide kønnet? Altså vi har jo diskuteret det en del, for os er det vigtigste, at vi får et sundt og raskt barn. Det var jo heller ikke sikkert at vi kunne se noget her ved scanningen, og jeg havde vel et eller andet sted bestemt mig for, at så fik vi bare en overraskelse til fødslen. Men jeg tror, vi får et meget fotogent barn, for der blev flashet til den helt store guldmedalje. Det var vist godt for sygeplejesken, at vi ikke havde noget imod at vide kønnet, for jeg tror det ville have været overordentligt svært for hende ikke at komme til at vise det. Der er i hvert fald slet ingen tvivl om at vores lille riskorn ikke er en den - men er en dreng!

Ved ikke hvad der sker her i blogland, vi er ret ustatisktiske med alle vores drengebørn :):)

Kan ikke helt bestemme mig for om jeg er skuffet over at det ikke bliver en pige, eller det bare er en dum tøsedrøm om et pigebarn at klæde ud. Nej jeg er ikke skuffet, for et eller andet sted kan det barn kun blive en dreng. Vi har i mange år kaldt vores projekt for Jeppe, ved ikke lige hvorfor vi har valgt det navn, men for os har det været en dreng. Før jul sagde vores venner at det da blev en dreng. Og her i søndags sagde en anden at det da helt sikkert blev en dreng, sådan som jeg allerede havde lagt mig ud. Så jeg tror lige så meget det drejer sig om, at nu blev det afsløret, nu er det ikke nogen hemmelighed længere.

Men det var virkeligt dejligt at se vores barn ligge der og bare nyde livet. Og alt ser ud til at være fint. Han blev i hvert fald målt på både kryds og tværs. Og vi fik igen en stak billeder med os hjem.

Hele familien tror at vi skal til scanning i dag, vi valgte nemlig ikke at sige noget om at tiden var flyttet. Nu skal vi så bare lige bestemme os for, om de skal vide kønnet. Men det tror jeg nu. Gør det ikke bare det hele lidt nemmere?