Det er altså meget uvirkeligt at jeg er nået så langt. Altså jeg er da bare vildt lykkelig, men det tager godt nok tid at forholde sig til, at det virkeligt sker. Det hjalp meget at være til MD-scanningen og at lillemanden giver livstegn gennem dagen. Men min voksende mave bevidner også om at det sker altså. Synes lige pludselig at maven er vokset helt vildt, fra den lille bule til en seriøs bold :)
I går gik min næse helt amok, det nærmest bare løb ud af den. Så da jeg kom hjem fra arbejde var jeg bare tung i hovedet og havde ingen energi. Det blev dog til en gåtur, dejligt med frisk luft til næsen. Aftenen foregik på sofaen med at pudse næse. I nat har jeg sovet sådan ok, men vågnede med ondt i halsen og tungt hoved. Så jeg har taget en sygedag, skal jo være god ved mig selv. Og jeg orkede altså ikke sidde en dag mere på arbejde og bare pudse næse. Men jeg hader at være syg, har virkeligt ondt af mig selv når jeg har det dårligt.
I dag er der 3 måneder til at jeg går på barsel. På den ene side er der lang tid til, men på den anden som tiden den flyver afsted kan de hurtigt gå. Firmaet skal have en vikar ind istedet for mig, og jeg kunne godt tænke mig at de snart begynder at gøre noget. Men jeg har bestemt at jeg ikke gider gå og have ondt i maven over det, for det er deres problem og ikke mit. Jeg har i god tid gjort opmærksom på hvornår jeg går fra. Ved godt at jeg selv skal rydde op når jeg kommer tilbage, men den tid den opgave. Lige nu skal jeg bare nyde min graviditet og passe mit arbejde så godt jeg kan. Og så om 3 måneder siger jeg farvel og tak for de næste i hvert fald 7 måneder.
Vi taler meget om istandsættelse af børneværelset, men når ikke rigtigt til nogen konklusion. For manden mener at han selv kan gøre det, og jeg mener at vi skal have hjælp af min søster, som er uddannet maler. Men hun skal jo have bryllup til Påske, så hun har ikke tid før efter. Og med alt det der skal flyttes ud fra det rum, for at vi kan komme til, gider jeg ikke sætte noget igang hvis ikke det kan gøres færdig. Har ikke overskud til at mit hjem flyder i flere måneder. Så det diskuterer vi stadigvæk...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Jeg synes det er super fornuftigt, at du 1) tager en sygedag når du er syg og 2) ikke bekymrer dig om en vikar.
Sygedage er en menneskeret og vikaren skal arbejdet få hovedpine over, ikke dig.
Den er svær, den med værelset. Jeg prøvede med lidt forslag, men det bliver noget rod. For enten synes du manden skal gøre det, eller også skal han holde sig væk :D
Knus
(Dejligt at det går så godt med mavsen!)
Ok forklarer mig lige lidt bedre. De gange vi har lavet malerarbejde her i huset har det været min søster og jeg, der har stået for det. Og manden har set på, for så er det gået bedst. Han er så god til mange andre ting. Men jeg må jo ikke male og springe op og ned af en stige nu.
Så måske jeg egentligt har det bedst med at vi venter til sommer, så kan min søster og jeg gøre det sammen. Og så må vi her i begyndelsen leve med at væggene er orange og loftet mørk træ. Det er lillemanden sikkert ret ligeglad med.
Hehe - det lyder som om han helst skal holde sig væk :D
Jeg er enig i, at lillemanden er fuldstændig ligeglad det første lange stykke tid.
Han skal jo putte hos Jer.
Så hvis du har ro på, så kan du jo lige så godt vente og få det gjort "rigtigt".
Ja, kender godt den der uvirkelighedsfølelse. Sender stadig mange tanker til septembers høje himmel med sol og meget mere usikkerhed...
Lyder lidt som mit arbejde, hvor jeg også synes de er lidt sløve til at finde en afløser... men det ER ikke vores problem, og du skal bare fokusere på den dejlige barsel, der venter.
Det lyder da hyggeligt at lave børneværelse med din søster til sommer - tror også jeg ville vælge den løsning, i stedet for en halv løsning nu (og med en frustreret mand :-)).
Knus
Sechen
Send en kommentar