Jeg har i løbet af weekenden fået vendt mit sidste indlæg - både med mig selv og med manden. Jeg vidste godt, at jeg ville provokere nogen med det jeg skrev, men omvendt var det sådan mine tanker var. Og tak for Jeres kommentarer, dejligt at høre Jeres forskellige meninger.
Nu har jeg i mange år bare været mig selv, og hvad jeg har gjort med min krop har været for egen regning. Jeg er også blevet noget af en livsnyder, noget som de mange år som barnløs har krævet. Så jeg føler det virkeligt som et stort afsavn, at der nu er nogle ting jeg ikke bør gøre. Jeg har brugt den første periode af min graviditet, til at overbevise mig selv om, at det er rigtigt nok, jeg er blevet gravid. Nu er jeg ved at bevæge mig over i en ny fase, nemlig den hvor jeg skal erkende og acceptere, at jeg nu deler min krop med et andet menneske. Et menneske som jeg har ønsket mig at møde igennem mange år, og som jeg vil gøre alt for har det godt. Derfor er jeg også nødt til at acceptere, at for at gøre det bedste for dette menneske, så bliver jeg nødt til at overholde nogle spilleregler.
En overgang tænkte jeg også, at jeg måske er blevet for gammel til at være gravid, at jeg slet ikke er mindet til at ændre mit liv på den måde. Måske skyldes det også, at det ikke sådan for alvor har været min drøm være gravid. Men når jeg nu gerne vil have mit eget barn, er det en nødvendighed at være gravid.
Ved ikke om dette indlæg giver nogen mening for andre end mig selv, men det er vigtigt for mig at få det skrevet ned. Det at skrive blog betyder for mig, at jeg får mine tanker ud af hovedet og ned på skrift. Så er tankerne ikke kun inde i hovedet, og de bliver nemmere for mig at bearbejde. Et langt behandlingsforløb har lært mig, at det er meget vigtigt at få bearbejdet tankerne. Ellers hober de sig op, og pludseligt har man ikke styr på dem længere. Desuden er det yderst vigtigt at have manden med i alle tankerne. Det er vigtigt at have fuld forståelse for hinanden i forløbet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Ja nogle gange kræver det mod at være indehaver af en blog, hvor man også krænger de tanker ud som man ikke er så stolt af, kan støde andre, er fjollede og hysteriske eller noget helt 5.
Det er da helt sikkert en omvæltning at tage hensyn til andre end sig selv. Jeg ved ik engang om jeg er gravid og har allerede dårlig samvittighed over mine vaner.
Det kan umuligt udelukkende være rosenrødt at skulle lave om på sine rutiner og jeg synes kun det er rart, at du sætter ord på.
Knus,
Ønske
Send en kommentar