Ja som altså var i går...
Jeg havde valgt at tage et par timer på arbejde fra morgenstunden af, inden vi skulle møde til kontrol. Det fungerede ret ok, jeg fik tilfredsstillet mit pligtgen ved lige at være tilstede.
Scanneren var stadigvæk i uorden, så vi blev kaldt ind på en af de gamle stuer. De er altså ikke helt så hyggelige med deres grågrønne fliser fra gulv til loft. Men nuvel, det var med en scanner, der kunne scanne.
Det var den 3. læge, som er tilknyttet ivf. Han er en rigtig hyggelig fyr, med grønne briller og godt solbrændt. Han scannede først højre side, tjaa, vi tror måske at han fik målt den samme follikel 2 gange. Venstre opgav han mere eller mindre, for det var jo f..... ikke til at se noget. Jeg var simpelthen ved at flække af grin. Og den stakkels sygeplejeske skulle jo prøve at holde styr på, hvor mange follikler han fandt og i hvilken størrelse.
Vi tror nok, at der i alt var 20-22, med flest i højre side. Som åbenbart er den, de nemmest kan scanne. Jeg kan så bedst mærke venstre side.
Så det er æl-sprøjte i aften og udtagning på torsdag. Og så forhåbentligt oplægning på lørdag. Æl-sprøjten er indkøbt og ligger nu i køleskabet og venter på at klokken bliver 22 i aften.
I går sagde jeg frisk og frejdigt til lægen, at jeg skam havde det rigtigt fint, og ikke mærkede noget særligt. Men jeg skulle åbenbart ikke sige sådan noget, for i nat har jeg sovet meget dårligt, vendt og drejet mig masse af gange. Og her i formiddags havde jeg smerter i maven, det har så hjulpet at jeg står op ved mit skrivebord. Men udover det er jeg ved godt mod, og ser frem til på torsdag og især på lørdag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Her taler en med erfaring: Lov mig at du fortæller lægen helt præcis hvordan du har det. Det er SÅ vigtigt at du fortæller om de smerter i forhold til at tage de rigtige forholdsregler. Det er mange æg du har og det kan komme på tale at du måske skal have noget væske. Hvile er vigtigt og under alle omstændigheder er det vigtigt at du ikke tager på arbejder efter ægudtagningen indtil du har det godt. Mange gode tanker.
... hvad jeg mener er, at det er vigtigt at du bliver hjemme fra arbejde i lige så mange dage, som du føler nødvendigt – altså indtil du ikke har nogen smerter mere.
Tak for omsorgen og dine gode råd. Dem er jeg meget glade for. Synes det er et emne, der bliver talt utroligt meget om, men hvad det egentligt betyder og hvordan det føles, synes jeg er meget svævende.
Send en kommentar