fredag, august 15, 2008

Dag 1

Spændingen var stor forud for dagens scanning, så stor at jeg havde meget svært ved at falde i søvn i går aftes.

Lægen spurgte til om vi var klar, og ja vi er bare mere end klar. Men at vi også lige famlede os lidt frem, eftersom at det jo er 1½ år siden vi sidst har været igennem et langt forsøg. Både lægen og sygeplejesken gav sig rigtig god tid til at tale med os. Det var dejligt, at få det hele forklaret igen.

Scanningen viste hvad den skulle, så alt er i den skønneste orden. Og i aften begynder vi med første sprøjte med 150 enheder. Det er samme dosis som sidste gang, som jo gav et fint resultat.

Vi skal til næste kontrol på onsdag, det er 6. dagen. Fordi jeg har pco, vil lægen se mig lidt tidligere end ellers. Og vi er jo helt med på det, for det skulle jo nødigt ende med en overstimulering.

Nu er det weekend og vores ferie er snart slut. Det har været en dejlig ferie, hvor vi bare har slappet af. På søndag er der barnedåb hos min bror og svigerinde. Jeg glæder mig rigtigt meget, og er spændt på navnet. Jeg håber, at jeg kan forblive positiv hele dagen, og ikke spekulere alt for meget på min egen situation.

3 kommentarer:

Maomis sagde ...

Pøj pøj her fra. Den positve indstilling er den eneste vej frem.
Godt at høre at lægen er ekstra opmærksom på overstimulering. Det er IKKE at spøge med.

QVINDEN sagde ...

Krydser fingre! :-)

Solsikke sagde ...

Hvor bliver det bare spændende. Er du sluppet for bivirkningerne nu hvor du er på vej op? Jeg krydser fingrene!

Knus!