Osteklokke

Ved ikke hvordan det er sket, men jeg sidder her inde i min osteklokke. Jeg kan se ud og høre hvad der bliver sagt. Omverden kan også se og høre mig. Men det er som om at billeder og lyd går gennem et filter, der dæmper det hele lidt inden det når ind til mig. Og når jeg prøver at tænke nogle tanker og prøver at koncentrere mig om noget, opgiver jeg hurtigt, min hjerne arbejder meget langsomt, og kan ikke tænke de store tanker.

Det føles helt vildt underligt. Men eftersom min hjerne køre i slowmotion, opfatter jeg det ikke helt. Det er underligt at sidde her på arbejde, og lave mine opgaver, for jeg gør det bare, uden at tænke over det.

Overvejer kraftigt at sygemelde mig. Har ikke rigtigt overskud til at sidde på arbejde. Men lidt fornuft er der åbenbart tilbage, for hvad får jeg ud af en sygemelding? Er jeg mere frisk i morgen? Tror det desværre ikke...

Ved jo godt hvad det skyldes, og det har vi jo selv valgt. Men må sige at min vilje til at ville det her forsøg, led et kraftigt knæk i går, da det stod klart at strejken ikke er slut foreløbig. Nu går gisningerne på, at regeringen tidligst griber ind efter den 29/5. Det er hele 2 uger mere oveni en i forvejen al for lang nedregulering.

Vi har jo stadigvæk 3 muligheder: fortsætte, stoppe eller det private. Og som dagene går bliver første mulighed mindre og mindre attraktiv. Og overvejelserne om de andre muligheder størrer. Vi er ikke nået til nogen konklusion endnu, vi slikker sårene over at konflikten ikke stopper nu som først antaget.