Har lige haft ringet til sekretæren i fertilitetsafdelingen. For sådan lige at høre om hvor sent vi kan gå igang i forhold til sommerferien, nu når strejken trækker i langdrag.
Jamen hvis ellers jeg kunne holde det ud, så måtte jeg jo gerne fortsætte. Og hvis bare vi kom igang i begyndelsen af uge 24, så ville vi kunne nå at komme igennem, hvis de ellers havde tid...
Den kommentar stak langt ind i sjælen, hvis de har tid. Jeg kunne ikke helt fatte hvad hun lige havde sagt, og måtte spørge engang til. Så jeg skal forstå at vi ikke er sikre på at få lov til at komme videre? Jamen det afhang jo af hvordan og hvornår de startede op igen. Og det var jo ikke til at vide hvormange, der skulle have en tid. Så var det altså lige før at kæden hoppede af, men jeg besindede mig, det hjælper jo ikke noget, de fatter jo alligevel ikke en skid.
Hvordan kan man tillade sig, at komme med sådan en melding? Og at de ikke ved hvor mange, de har vel for pokker styr over hvor mange, de har i behandling? Og det er vel kun os, som sidder på pinebænken, som de kan nå at gøre færdige her inden ferien.
Jeg er rykket et langt skridt tættere på at opgive dette forsøg. Bivirkningerne er bare rigtig stride i øjeblikket, og udsigten til, at jeg trods al besvær ikke får lov at komme igennem, gør det bare det hele rigtig træls. Vil gå i kraftig tænkeboks sammen med manden. Hvis vi har tid...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar