Der var lidt af nogle valgmuligheder vi fik stillet af sygehuset i går. Lidt et valg mellem pest eller kolera. Forsvind eller hæng på.
Uden de store diskusioner kiggede vi hinanden i øjenene og nikkede - VI OVERGIVER OS IKKE FRIVILLIGT! Vi VIL det her forsøg!
Så jeg har ringet til den flinke sekretær her til morgen og sagt at vi fortsætter. Jamen jeg skulle jo være opmærksom på, at der jo godt kunne gå et par uger endnu, inden strejken slutter. Tjaa, det må vi jo så vente på, og håbe at jeg/vi kan holde det ud. Hun lød anerkendende i stemmen, da hun sagde, at det noterede hun i min journal.
Fik hende også til at sende mig en ny recept på næsesprayen, skulle jo nødig løbe tør.
Det er vist ikke helt gået op for mig endnu, hvad det er for et valg jeg har truffet. Men jeg kan jo til en hver tid sige stop. Manden min har lovet at han nok skal bære over med mig, når jeg bliver skrap. Som han siger, så er det her noget vi gør sammen.
Har læst at Amocca (http://amocca.blogspot.com/) kan undervise i regler, bla. om at man må købe 1 par sko pr. æg, der ikke overlever optøning. Så nu funderer jeg lidt på om ikke også der findes en regel, for hvad man kan, når man er blevet fanget i en strejke. Jeg overvejer lidt, om ikke det kan være noget med nogle feriedage i sommerhus i Løkken...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hvor er du sej!
Mener bestemt at have læst noget om den regel om at strejke-aflysning udløser ferietur til Løkken...
Åh kære dig, hvor er det altså bare trælst at du skal blive ved med at puste og puste og puste. Men jeg kan SÅ godt forstå at i vælger det. For filan da, i har også ventet i hundrede år siden sidst (ligesom os). Så go go girl!
Er også meget inspireret af det med de der regler, amocca skriver om. Jeg overvejer hvad man må når man er i fare for at blive aflyst?
Knus
Send en kommentar