Det er hårdt at være helt nede - rigtigt hårdt

Og det bliver endnu værrer af, at der ligesom ikke sker noget mht til strejken. Følger ellers med i både radio og tv på forskellige kanaler. Men ingen siger noget om, at det snart er slut.

Der bliver bare nævnt noget om de gamle, der ikke kan få hjælp. Og om de sygeplejsker, der arbejder har mere travlt. Men ikke noget om os - BIB´erne - ikke et ord. Er det ellers ikke noget med at vores regering mener, det er vigtigt at vi får nogle flere børn? Men vi er åbenbart ikke så interesante i denne kamp.

Det er bare rigtigt hårdt, at være gidsel i denne kamp. Føler mig som en lus mellem 2 negle. Det er rigtigt hårdt, fordi vi ikke ved noget om hvor længe vi skal vente, sker der noget i denne uge, eller først om 2 uger. Det er rigtigt hårdt fordi, at ikke nok med at vi venter, så er jeg jo altså i en medicinsk behandling, som ikke er uden bivirkninger. Birvirkninger som er hårde at acceptere, fordi vi ikke ved hvor længe vi skal vente og om det i det hele taget kan betale sig at vente.

Prøver at stille mulighederne op, og når til 3: fortsætte med næsespray og håbe på snarlig afslutning af konflikten, stoppe med næsesprayen og så håbe på et nyt forsøg efter sommerferien, købe os til et forsøg i det private.

Brugte i går lang tid på at spekulere over mulighederne, uden at komme til en egentlig konklusion. Andet end at jeg tror vi udelukker det private, vi synes begge 2 at det er nogle trælse penge at give ud for noget, som vi har krav på at få betalt. Vi stopper i hvert fald ikke før i næste uge, der kan vel nå at ske en opblødning. Så derfor fortsætter jeg med at tage næsesprayen, selvom det er hårdt.