mandag, februar 11, 2008

Møg søndag

Har været dødtræt hele ugen, så den var rigtig hård at slæbe sig igennem. Synes ikke jeg har noget specielt at være træt over. Har fået tilpas med søvn hele ugen.

Lørdag aften slog det så klik. Vi var hos vores gode venner, havde spist dejligt mad og drukket nogle spændende øl. Vi var i gang med 2. omgang hjerterfri, og det gik rigtigt godt for mig, jeg havde ingen point fået. Men så tabte jeg totalt tråden og fik ret mange point i løbet af 2 runder, og hvad der så skete i mit hoved vil jeg faktisk ikke vide. Men jeg opførte mig som et 3-årigt barn, der ikke får sin vilje. Jeg meddelte simpelthen selskabet, at det var et åndsvagt spil, det var kedeligt og en hel masse andet. Hmmm...pinligt at tænke tilbage på. Jeg skulle vist bare være gået hjem.

I går var jeg bare rigtig negativ, og alt hvad jeg foretog mig mislykkedes. Jeg skulle trimme en af mine drenge til udstilling på lørdag. Det var lige før jeg opgav, kunne simpelthen ikke finde linien i det. Senere skulle jeg bage muffins, men kom for meget dej i formene, så det flød ud på pladen. Og ja så brændte jeg mig jo selvfølgelig også på ovnen...

Satte mig ned på gulvet og lød tårene flyde. Var bare ked af det hele. Kunne ikke sige hvad, bare det hele.

Dette ville jeg have skrevet i går, men jeg var simpelthen bare helt færdig. Var ved at falde i søvn på sofaen kl. 20, så da synes manden min, at jeg skulle gå i seng.

I mellemtiden er jeg nået til den konklusion, at jeg nok er vinterdeprimeret. Ligesom sidste år, men der havde jeg jo en grund til det. Men det er nok sådan landet ligger. Burde tage noget ferie og slappe af...

3 kommentarer:

Sechen sagde ...

Kære kære dig, åh, hvor vi to synkrontuder. Havde også mega-tuder dag både lørdag og søndag...

Jamen, for det første så snød de andre garanteret også i hjerterfri og så er det jo heeelt i orden at være latterlig :-) - tænk på at vennerne sikkert bare har grint lidt af dig da i tog hjem og lykkelig glemt det. Næste gang i er sammen griner i sikkert sammen af det :-)

Men for det andet - og ikke for at hylde en vinterdepression - men du HAR altså noget at være ked af. Det er bare så sindssyg hårdt det her forløb, vi er igennem. Noglegange synes man det er ok og man holder skindet på næsen og synes egentlig man godt kan klare det. Men nogle gange så vælter korthuset altså. Og det er bare HELT OK at græde over og være ked af. Prøv lige og stop op og tænk på hvor meget stress du går igennem: ventetid, graviditet - nej, så alligevel ikke og så videre. Det ER barskt. Selv for de sejeste og stærkeste. Og ved du hvad? Jeg synes efterhånden også man er sej og stærk når man kan sige "nej, hvor er jeg ked af det - jeg kan slet ikke overskue noget".

Pas på dig selv - jeg sender lige et cyberknus til dig
Sech

Signe og Jan sagde ...

øv det lyder som en dum dag..... Håber det går bedre?

Frøkenhat sagde ...

Sikke en møgdag.

Nu kan jeg selvfølgelig ikke udelukke, at du har en depression. Men umiddelbart tænker jeg, at det måske "bare" er en reaktion oven på det seneste forløb? Din krop og dit hjerte har brug for at få sorgen og frustrationen og behandlingen ud af kroppen - og nogle gange vælger den så bare en lidt besynderlig anledning. Det er i hvert fald min tanke...

Håber mandagen blev bedre...