Holder vejret

...og håber på det holder...

Blødningen er klart aftagende nu, så jeg prøver at bevare roen og troen på at det holder denne gang.

Prøver at sige til mig selv, at det er helt ok at bløde og at der kan være mange grunde til det. Men hold fast hvor er det bare svært.

Oveni er jeg stadigvæk bare mega træt. Går tidligt i seng og tager gerne lige en lur, når jeg kommer hjem fra arbejde. Manden min smiler bare til mig, og siger at det er et positivt tegn, og sender mig i seng, mens han handler ind og laver mad.

Noget må der ske i min krop, for jeg har fået en masse små bumser i panden. Det plejer jeg ikke at have. Så den står vist på skrub og dybderensende masker her i weekenden.

Skal have ringet til sygehuset i dag for at få en ny recept på Crinone. Synes det er noget pjat jeg selv skal ringe, de ved jo udemærket godt at jeg skal bruge det. Men jeg glemte helt at bede om en ny i mandags, fordi jeg var så frustreret over at jeg blødte. Så kan jeg måske også lige høre endnu engang om ikke vi kan komme til scanning lidt tidligere.