tirsdag, januar 08, 2008

3 uger efter oplægning

Så er der gået 3 uger siden oplægning og for 1 uge siden stod jeg med en postivtest. Og jeg burde være glad og lykkelig.

Men det er bare rigtigt svært at bevare optimismen lige nu fordi jeg bløder en smule. I går aftes kom der ikke mere, så det var bare dejligt. Men så her til morgen efter at jeg havde taget dagens Crinone, kom der igen noget rødt slim og en kæmpe klump mørkebrunt Crinone. Rigtigt lækkert.

Fremme på arbejde måtte jeg lige tage en kontrol på toilettet, og nu kommer der ikke noget med farve. Så nu holder jeg lige vejret til næste kontrol.

Sygeplejesken spurgte om jeg havde smerter, og når jeg går og tænker på det, så er det lidt som om at det spænder lidt mere end tidligere. Men tror det er indbildning.

Hvor er det bare frustrerende det her, kan faktisk ikke helt overskue tiden frem til scanningen. Overvejer lidt om jeg skal sygemelde mig selv. Men ved ikke om det hjælper. Hvis graviditeten er ved at gå til grunde er der vel ikke rigtigt noget at gøre ved det.

Har læst rundt i blogland, for det kunne jo være dejligt om der lige var en historie magen til min. Det er der ikke helt præcist, men jeg kan da konstatere at mange har blødt i begyndelsen. En lille trøst for mig.

I disse dage skal vi også tage stilling til om vi vil tilmelde vores hunde til verdens største hundeudstilling i Birmingham midt i marts. Til den tid er jeg forbi de 12 uger, så der burde jeg vel kunne tage afsted. Men denne gang er anderledes, det skal bare lykkes, og hvis ikke så føler jeg ikke trang til at have en hel masse planer, så jeg ikke behøver at sidde derhjemme og græde. Denne gang vil jeg gerne bare være derhjemme og bare være. Og hvis der så er overskud, så kan vi jo altid finde på noget at give os til.

Det lyder vist lidt indviklet, men det jeg prøver på at sige er vist, at jeg bare har brug for ro og stilhed derhjemme. Har ikke brug for at have 10 planlagte weekender ud i fremtiden.

Og lige nu har jeg bare brug for at tage en dag ad gangen og prøve at få det bedste ud af de næste 2 uger. Og prøve at sige til mig selv, at denne gang går det bedre end sidste gang. Bare vi kunne komme til scanning lidt før, men det lød ikke til på sygeplejesken i går at det var muligt.

1 kommentar:

Signe og Jan sagde ...

Uha det er barsk ventetid. Måske skulle I overveje at købe en ekstra skanning?