7. dag

Der er ikke så meget at fortælle i disse dage. Jeg er igang med pergotime og slutter i dag. Så i morgen skal vi igang med sprøjten igen. Hmmm...mon ikke det kommer til at gå lige som de andre gange, hvor jeg har gjort klar og manden min har ført sprøjten. Det virker fint for os.

Jeg mærker ikke noget i maven, dejligt at slippe for smerter.

Vi skal på udstilling i weekenden, vi glæder os. Dejligt at have noget på programmet, og så kan det jo hurtigt blive tirsdag, og tid til scanning.

Manden min er på kundebesøg hele næste uge, altså han kommer hjem, men kan ikke tage fri. Så jeg må selv tage til scanning hos Maigaard. Det ligger ikke så langt fra mit arbejde, så jeg kan hurtigt lige smutte derop. Har det ok med at tage afsted alene, men jo nærmere vi kommer, kan jeg godt mærke at spekulationerne om, hvad nu hvis det er en dårlig besked jeg får. Men så må jeg jo lige sige til mig selv, hvad er det lige der kan gå galt? Det er gået rigtig fint de andre gange. Der kan være for mange follikler og forsøget bliver aflyst - det er vel ok, og vi kan vel stadig bare prøve selv at gøre det. Der kan være der slet ikke er nogen follikler - det kan vel afhjælpes med flere hormoner. Det mest trælse vil nok være, hvis jeg har haft ægløsning, så er der jo bare ikke noget at gøre. Men hvorfor skulle sådan noget ske, det er jo gået fint de andre gange. Og det er vel også til at kommer over.

Det leder mig videre til, at jeg for tiden er lidt fra og til mht til barn. Vi har det bare så skønt sammen, og hvorfor så spolere det med et barn? Når man hører andre tale om alle de ting, de ikke kan gøre og det er nemmest hvis de bare er derhjemme hele tiden. Så er det jeg tænker, er det det jeg vil eller hvad? Vil jeg gennemgå flere behandling med dertilhørende bivirkninger, for at få noget jeg måske slet ikke ønsker mig. Åhh jeg er bare lidt frustreret over det hele for tiden. Synes også bare at dem jeg kender, der har børn, får det til at lyde så besværligt. Så hvad skal jeg med sådan noget?...