op-ned-op

Hvor er der altså bare ikke langt fra glæde til gråd.

De sidste par dage har jeg haft lidt brunt udflåd, men her til morgen var der rigtig blod, i hvert fald så meget at vi bestemte os for at jeg skulle ringe og melde mig til endnu et iui forsøg. Endelig var mens kommet efter snart 1½ måned og det passer jo fint her inden vores sommerferie.

Jeg får ringet til sygehuset, og taler med en anden end jeg plejer. Og så kommer beskedden - ikke flere tider før sommerferien, de er ved at lukke ned. For f..... og en helt masse andet snak. Hvor blev jeg da bare skuffet, kunne have tudet hvis ikke lige det var fordi jeg er på arbejde. Spurgte til hvornår de så åbnede igen - uge 33-34!!! Endnu mere brok fra min side, 2 måneders ferie, det er skisme flot....... Jeg sagde til hende sekretæren at jeg syntes det var dybt utilfredsstillende at skulle vente så længe, hvortil hun svarede at så måtte jeg klage til sygehusledelsen. Så må vi jo købe os til et forsøg i det private fik jeg afsluttet med og farvel.

Heldigvis er manden min på kontoret i dag, så jeg fik hurtigt skrevet en besked i messenger, at den bare var helt galt. Og hvad gør vi nu? Det krævede nu ikke så meget diskution, vi var begge enige om at jeg skulle ringe til Maigaard og få tid til et forsøg hos dem. Det koster kun 1.500,00, og det vil vi gerne betale for at komme videre og ikke stå stille i 2 måneder.

Så nu skal jeg bare have ringet, gør det lige i frokostpausen. Men de har jo altid tid. En stor lettelse at vide. Og ved I hvad, jeg tror ski på det denne gang, jeg tror på det!!! Huurraa jeg tror på dette forsøg!!!!