Kulkælderen

Jeg er altså bare helt nede i kulkælderen, synes her meget mørkt og koldt. Mener helt bestemt ikke jeg har været her før, og jeg kunne altså godt snart tænke mig at komme op igen. Komme op til overfladen, der hvor solen skinner og alle er glade.

Har overvejet at melde mig syg fra arbejde, men hvad hjælper det, om jeg sidder det ene eller andet sted har vel ikke den store betydning.

Selv sådan en lille ting som at tage med svigermor til København, når hun skal takke Dronningen for medaljen, kan jeg slet ikke overskue. Hun har ellers planlagt en tøsetur derover. Men jeg kan ikke overskue at skulle på tur og være glad og positiv, og kan heller ikke overskue at være så langt væk fra manden min. Er det ikke tosset? Tror at jeg er ved at blive skør oveni hovedet.

Håber for mig selv og mine omgivelser at der snart vil sket et eller andet. Kiggede i går i min kalender fra sidste år, og fandt en periode på 38 dage. I dag er jeg på 37. dag. Så jeg venter på at menstruationen kommer, tror ikke længere på at jeg er gravid.

Nogle af de blog-piger som jeg følger på sidelinien er blevet gravide, ej hvor er jeg bare misundelig. De har selvfølgelig også kæmpet for det og de skal vide at jeg bare under dem det, de har alle fortjent det. Men hvor ville jeg da bare ønske at det var mig. Vi kan snart holde 2½ års jubilæum, mon ikke jeg skulle kaste min energi på hvordan vi skal fejre det - manden og jeg. Hmm... en middag på min ynglingsrestaurant. Ikke fordi det er et jubilæum jeg fejrer med glæde, men bare fordi vi skal være gode ved hinanden.