Mens vi venter...

Kom lige til at tænke på det program der altid blev sendt juleaften: Mens vi venter. Lige nu er det så ikke juleaften jeg venter på, men på at Solsikke skriver at hendes blodprøve er positiv. Og hvad kan jeg så komme med forslag til ting, man kan gøre mens vi venter.

Hvis nu det ikke lige var fordi regnen bare vælter ned udenfor vinduerne, kunne man jo gå en tur. Men sikke da et møgvejr lige nu.

Jeg har drukket min morgente, men man kan vel altid lige klemme en kop mere ned.

Nå jeg er vist lidt ide forladt..... Men jeg venter stadig :)

Jeg er på 5. dagen idag, og godt igang med Pergotime. Synes faktisk at det går fint denne gang, har ikke nævneværdige bivirkninger. Var faktisk ubehageligt frisk hele weekenden. Ja det skulle da lige være lidt svimmelhed, men ved faktisk ikke om det er en bivirkning af Pergotime. Kan jo også skyldes for lidt væske.

Har det lidt uvirkeligt med dette forsøg, altså jeg vil smaddergerne have et barn. Men jeg har måske lidt tabt fidusen til IUI, når det nu ikke ville lykkes første gang. Tager det meget afslappet til dette forsøg, kan ikke helt overbevise mig selv om at det lykkes denne gang. Så jeg ser frem af, vi har bestemt at presse på, når vi kommer ned på sygehuset. Hvis ikke det lykkes i dette forsøg vil vi videre til IVF. Vi har også aftalt tid med en privatklinik til indledende samtale her efter påske. Og alt efter hvor lang ventetid på IVF i det offentlige, har vi talt om at tage et forsøg i det private. Har det godt med at have det at se frem til - underligt ikke? Hvorfor kan jeg ikke bare se frem til det forsøg jeg er midt i? Vel noget med at jeg tror at skuffelsen ikke vil blive helt så stor, som hvis vi ikke havde planer for vores videre forløb.

Nå vil sætte mig til at vente på Solsikke...