onsdag, marts 29, 2006

Ej hvor godt...

Har det ok, men er dog stadig tiltider svimmel - det er altså ret ubehageligt. Håber snart det holder op. Kan mærke lidt spændinger i siderne indimellem.

I aften skal jeg stikkes, skal forbi svigermor efter sprøjter og kanyler, som hun har taget med hjem fra sygehuset til mig. Hun er nu sød min svigermor :) Så slipper jeg for at købe nogen selv. Kan ikke forstå hvorfor de ikke sender mig noget, de ved da at det skal bruges. Jeg kan selvfølgelig købe på apoteket, men ved første forsøg spurgte jeg dem om hvilke remedier jeg skulle bruge, og sikke da et spørgsmål at stille, det vidste hun da bare ikke noget som helst om. Så hurra for svigermor!

Jo længere vi kommer i dette forsøg, jo mere tror jeg på at det er denne gang det lykkes. Har været meget usikker på om dette forsøg ville give pote, havde faktisk den opfattelse at det kunne være lige meget. Men jeg har det jo med at ændre standpunkt... Så jo jeg er sikker på at det vil lykkes denne gang. Så nu må vi se på fredag hvad scanningen og lægen siger. Lægen siger sikkert: Ej hvor godt. Det gør han til nærmest alt man fortæller ham. Det er lidt sjovt, der gik nogle gange før vi var opmærksomme på hans evige kommentar. Og nu er vi nærmest flade af grin hver gang det kommer. Selvom vi ikke er inde hos lægen særligt lang tid, så kan sætningen komme adskillige gange :) Vi har faktisk været heldige at være inde hos den samme læge hver gang, ikke at han kan huske os og vores sag, synes ski altid jeg skal forklare ham hvor meget Metformin jeg tager. Men der er vel sådan lidt genkendelsens glæde, hvis man kan kalde det en glæde at skulle smide bukserne foran en fremmed mand. Men han er ret hyggelig og utrolig blid når han skal røre ved mig. Så jo jeg synes han er ok - ej hvor godt...

1 kommentar:

Solsikke sagde ...

Hej LOK

Hvornår er næste scanning? Glæder mig til at høre mere om forsøget!

Kærlig hilsen
Solsikke